Alpro yoghurt

Alpro Yoghurt med citron og lime

Morgenmaden kan være svær hvis man ikke spiser nogen former for mælkeprodukter. For mit vedkommende har jeg aldrig drukket mælk, jeg har altid haft afsky for det, lige siden jeg var helt lille. Men A38 har været en fast bestanddel af min morgenmad i mange år.

Nu har jeg imidlertid opdaget dette produkt, det er et fermenteret sojaprodukt tilsat vitaminer og kalcium og det smager overraskende lækkert. Minder lidt om koldskål med citron men med konsistens som yoghurt. Det er ret sødt men kan også fåes som neutral uden sukker og smag og minder meget om neutral A38.

Her serveret med frisk økologisk frugt og chiafrø – en sund, vitaminrig og proteinrig morgenmad.

alpro yoghurt

Proteiner, hvem, hvad, hvor?

Proteinrig kost uden kød.

Vi har altid fået tudet ørerne fulde af, at hvis vi ikke spiser kød, så kan vi ikke få nok proteiner. Og førhen havde man et billede af, at vegetarer var sådan nogen underernærede, anæmiske, blege, alt for tynde og småsyge mennesker. Det har nogen måske endda stadig :)

Det har heldigvis intet med den virkelige verden at gøre.

Men når man har besluttet, at denne lille fyr ikke skal leve et miserabelt liv for at ende på ens middagsbord og derfor sætter kødindtaget ned, spørger man måske sig selv, hvor man så skal få proteiner fra.

nuttet gris

Og som ny vegetar eller veganer kommer der måske på et tidspunkt en frygt for, at man ikke får alle de næringsstoffer, som man har brug for.

For proteiner skal vi jo have, og hvis ikke fra kød, hvor så fra?

Proteiner er ikke bare proteiner.

Proteiner består af aminosyrer, af hvilke der findes omkring 20 forskellige. Og proteiner er ikke ens, idet de enkelte proteiner kan have en meget forskellig sammensætning af aminosyrerne.

Man skelner mellem de essentielle og de ikke essentielle aminosyrer. De essentielle aminosyrer findes der 8 af, disse kan kroppen ikke danne ud fra andre stoffer. Disse skal altså tilføres kroppen gennem kosten. De ikke-essentielle aminosyrer findes der 12 af og disse kan kroppen producere ud fra andre stoffer.

Der er proteiner i næsten alt, hvad vi spiser og i den vestlige verden er det meget svært at komme til at lide af proteinmangel, hvis man er rask og spiser normalt og varieret.

Som det ser ud nu, bør proteiner udgøre 10-20 % af den energi, vi indtager, hvilket svarer til omkring 45 g dagligt for kvinder og omkring 55 g dagligt for mænd.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at raske voksne indtager ca. 0,75 g protein/kg legemsvægt hvilket svarer til at en kvinde på 60 kg. skal have 45 gr. dagligt mens en mand på 80 kg. skal have 60 gr. Ved hårdt fysisk arbejde eller træning dog noget mere, men ofte får vi i Danmark langt over dette og dermed simpelthen for meget protein.

Når jeg skriver ”som det ser ud nu”, så er det fordi, jeg forholder mig kritisk til alt. Retningslinjerne for hvad der er sundt og godt bliver lavet om i det uendelige, derfor tager jeg alt hvad jeg læser med en vis portion skepsis og måske bliver retningslinjerne hvad angår protein indtag ændret over tid.

Men prøv at holde øje med hvor stor en del af din kost, der består af protein – du vil nok blive overrasket over hvor meget det drejer sig om. Brug nedenstående liste eller find den fulde liste på kalorietabel.dk.

Nogen produkter indeholder proteiner, som har flere af de vigtige aminosyrer end andre proteiner, men hvis man som vegetar/veganer sørger for at spise en variation af de produkter, som indeholder proteiner, så kan man sagtens få alle de nødvendige aminosyrer.

Ifølge ny forskning er kartofler en super kilde til protein på linje med kød, æg og mælk. Sojabønner (og produkter fremstillet heraf) er også en rigtig god kilde til protein. Dette er på grund af sammensætningen af aminosyrer i disse produkter, ikke mængden af protein. Og som det ses af tabellen herunder er bælgfrugter og nødder nogen af de allerbedste proteinkilder.

KartoflerSojabønner

Spiser man som vegetar mælkeprodukter og/eller æg er der ingen ko på isen så at sige :) Så får man så rigeligt dækket sit proteinbehov.

Men selv uden det eller som veganer kan det sagtens lade sig gøre. Vil man leve helt vegansk er det en god ide at sætte sig lidt ind i tingene og sørge for at spise rigeligt  og varieret af de proteinholdige fødevarer.

Herunder ses tabellen, og så er det måske i aften du skal lave en lækker, proteinrig, gammelkendt ret i ny udformning og helt uden kød? Prøv for eksempel denne:

Spaghetti Bolognese

Mængden af protein pr. 100 gram:

  • Sojabønner: 36 g.
  • Røde linser: 27 g.
  • Brune linser: 25 g.
  • Mungbønner: 24 g.
  • Hvide bønner: 21 g.
  • Kikærter: 20 g.
  • Brune bønner: 19 g.
  • Quinoa: 14 g.
  • Edamamebønner: 11 g.
  • Tofu: 8 gr.
  • Broccoli: 5 g.
  • Rosenkål: 5 g.
  • Grønkål: 5 g.
  • Majs: 4 g.
  • Artiskok: 4 g.
  • Bønnespirer: 3 g.
  • Blomkål: 3 g.
  • Champignon: 3 g.
  • Spinat: 3 g.
  • Asparges: 2 g.
  • Grønne bønner: 2 g.
  • Jordskok: 2 g.
  • Avocado: 2 g.
  • Kartoffel: 2 g.
  • Gulerod: 0,8 g.
  • Peanuts: 25 g.
  • Hørfrø: 25 g.
  • Solsikkefrø: 21 g.
  • Peanutbutter: 23 g.
  • Pistacienødder: 21 g
  • Mandler: 21 g.
  • Cashewnødder: 17 g.
  • Pecannødder: 10 g.
  • Rosiner: 4 g.
  • Tørret figen: 4 g.
  • Tørret abrikos: 3 g.
  • Tørrede dadler: 2 g.
  • Svesker: 2 g.
  • Passionsfrugt: 2 g.
  • Granatæble: 2 g.
  • Hindbær: 1 g.
  • Kiwi: 1 g.
  • Banan: 1 g.
  • Æble:0,3 g
  • Hvedemel: 9,6 g.
  • Pasta (fuldkorn): 6 g.
  • Ris: 3 g.
  • Æg: 13 g.
  • Ost: 25-30 g.
  • A38: 5 gr.
  • Letmælk: 3 g.

 

http://iform.dk/sund-mad/top-10-her-er-flest-proteiner

http://samvirke.dk/sundhed/brevkasse/hvordan-faar-vegetarer-protein-nok.html

http://bembu.com/high-protein-vegetarian-foods

http://www.vegetarforening.dk/content/protein-og-aminosyrer

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/kost/protein/

https://www.govegan.dk/sundhed

http://kalorietabel.dk/

Spaghetti Bolognese med Soy4you

Nogen retter elsker man bare, lige som de er, og i dem kan det være svært at undvære kødet. Én af dem er spaghetti bolognese eller spaghetti med kødsovs om man vil.

Da jeg første gang skulle prøve produktet Soy4you, som er lavet af sojabønner, havde jeg ærligt talt ikke de store forhåbninger.

Men for søren da hvor blev min tvivl gjort til skamme! Jeg blev SÅ overrasket over resultatet.

Jeg vil vove den påstand, at hvis man ikke vidste, at der ikke var oksefars i denne ret, så ville man ikke opdage det. Det minder utroligt meget om den ægte vare både i smag og konsistens, og så kan det jo spises med god samvittighed.

Som en ekstra bonus er en pose Soy4you billigere end en pakke fars, så det er win-win på alle fronter :)

Soy4you er rig på proteiner og kan købes i Føtex, Bilka, Rema 1000, Kvickly, Superbrugsen, Irma, SuperBest & Meny.

Der bliver en rimelig mængde mad ud af denne opskrift, nok til to dage i min familie.

Bolognese

Spaghetti Bolognese med Soy4you:

4-6 pers.

Ingredienser:

2 løg
2 store gulerødder
3 stængler bladselleri
4 fed hvidløg
2 dåser flåede tomater
Timian, gerne frisk
1/2 spsk. sukker
1 dåse tomatpure
Evt. 1 dl rødvin
1 dl grøntsagsbouillon
1 pose (125 g) Soy4you lys eller mørk
Salt og peber
Basilikum, gerne frisk
Olivenolie

Fremgangsmåde:
Rens og hak alle grøntsagerne.
Svits løg, gulerødder, hvidløg og bladselleri i olivenolie et par minutter.
Tilsæt tomatpure og rør rundt.
Flåede tomater, timian, sukker, rødvin og vand tilsættes og retten står og simrer i  ca. 15 minutter. Tilsæt Soy4you, som forinden har trukket i vand, følg brugsanvisningen på pakken. Lad  retten simre i yderligere 15 minutter.
Føles bolognesen for tyk, tilsæt lidt ekstra bouillon.
Anrettes med din yndlingspasta og evt. revet parmesan på toppen.

Pasta kan også erstattes af frisk, revet squash.

bolognese2

Velbekomme!

Ristede kikærter

Disse er utroligt nemme at lave og super lækre og sprøde. Hjemme hos os elsker vi majssnacks men de er jo ikke vildt sunde.

Disse kan sagtens erstatte dem som en snack og smager også skønt på en salat eller som croutoner til en suppe. Dog skal de spises ret kort efter de er tilberedt, ellers bliver de bløde.

Ristede kikærter2

RIstede kikærter1

Ristede kikærter:

Ingredienser:

  • 3 dl kogte kikærter
  • 1 spsk. olie
  • 1 spsk. soja

Fremgangsmåde:

Kikærterne skal stå i blød natten over (mindst 10 timer) og derefter koges ca. 45 minutter. Man kan også bruge kikærter på dåse, de er klar til brug. Jeg foretrækker dog til hver en tid at lave dem selv.

Bland soja og olie i en skål og tilsæt de kogte kikærter. Læg dem på bagepapir og sæt dem i ovnen ved 200 ° C i 30-40 minutter til de er sprøde og knasende. Hold øje med dem og pas på de ikke bliver sorte.

Server straks.

Suppe af søde kartofler og grønkål

Hjemme hos os elsker vi suppe, og denne smager virkelig lækkert og så er den oven i købet super sund. Hvad mere kan man forlange af en ret? Den passer perfekt til årstiden og søde kartofler og grønkål er nemme at finde i butikkerne lige nu.

Suppe af søde kartofler og grønkål:

4 pers.

Suppe af søde kartofler og grønkål

Ingredienser:

  • 2-3 meget store søde kartofler
  • 1 pakke frisk økologisk grønkål
  • 2 løg
  • Mindst 1 liter grøntsagsbouillon
  • 1 tsk. cayennepeber eller chilli
  • Salt/peber
  • Olie

Fremgangsmåde:

Start med at skære kartoflerne i to eller fire stykker, behold skrællen på.

Læg dem på bagepapir på en bageplade med skræl siden op. Bag dem i ovnen ved 200 ° i ca. 30 minutter, til de er gennembagt.

Imens skrælles løgene og blendes i foodprocessor eller skæres i meget små stykker. Kom dem i en gryde med en smule olie og lad dem stå og stege lidt i olien ved lavt blus.

Hak grønkålen fint.

Når kartoflerne er gennembagt tages de ud af ovnen og skrællen fjernes nemt med en kniv. Kom det bløde kartoffelkød i foodprocessoren og tilsæt noget af bouillonen.

Når det har fået en fin, tyk, jævn konsistens kommes det over i gryden med løgene og varmes op. Tilsæt resten af bouillonen samt grønkål og krydderier.

Nu skal det bare stå og småkoge under låg indtil grønkålen er blevet blød og gennemkogt, så er retten klar til servering. Hvis suppen er blevet for tyk, tilsættes evt. mere bouillon.

Smag til med salt/peber og evt. mere chilli eller cayennepeber, den må gerne smage af noget. Server med brød eller prøv evt. ristede kikærter hvis du har lidt mere tid.

Bon appetit :)

Glæd dig over at du kan spise dette måltid med god samvittighed og læs om grisens vej til din tallerken her: Mit liv som gris

Mit liv som gris

Forrige søndag var det igen det skønneste vejr her i Aalborg og jeg gik en lang tur i skoven med en veninde og en dejlig hund ved navn Zeus, som min søn Steffan passede for en ven.

Solen skinnede fra en klar himmel og lyset reflekterede i iskrystallerne, så det så ud som om hele skoven var bestrøet med diamanter.

Hunden sprang kåd omkring og legede i sneen og det hele var ren idyl.

Hund i sneen iskrystal

Alle dyr burde have mulighed for at have det ligeså godt som den hund. Ingen dyr burde være tvunget til at leve et liv i slaveri med døden som eneste udfrielse.

Det siges, at man er, hvad man spiser. I så fald har jeg levet en meget stor del af mit liv som en gris.

Som de fleste danskere er jeg vokset op med kød på bordet i det daglige og har spist kød det meste af mit liv, uden nogensinde at have skænket kødets oprindelse en eneste lille tanke. Kød var noget man købte i et supermarked, og hvordan det var havnet der, tænkte jeg ikke over.

Sådan er det ikke mere. Sløret er blevet løftet og jeg ser nu klart sammenhængen. Vores landbrugsdyr lider og kødets vej til vores tallerken er fyldt med smerte, frygt og afsavn.

Dette indlæg skal handle om grisen. Det smerter mig så meget at se hvordan de stakkels dyr bliver behandlet hele vejen igennem fra fødsel til død. Og der er i bund og grund ikke voldsomt meget som adskiller mennesker fra grise.

Grisen er et af de klogeste dyr på kloden – på nogle områder klogere end hunde og treårige børn!

Grisen er et meget misforstået dyr.

I naturen er grise sociale og legesyge dyr, som danner stærke bånd med hinanden. Stik i mod hvad man tror, er grise meget renlige dyr, grunden til at de ruller sig i mudder er, at de skal beskytte sig mod solens stråler og samtidig virker mudderet kølende på en varm sommerdag. Grise drømmer, bygger rede, knytter sig til deres unger og passer godt på dem. I naturen kan de blive op til 15 år gamle.

Men – sådan ser livet jo desværre ikke ud for ret mange grise om nogen overhovedet i dette land.

Det ser nemlig sådan her ud:
Soen føder i gennemsnit 16,5 pattegrise per kuld. I 5 uger er hun fikseret i en lille bitte boks, hvor hun hverken har plads til at skifte stilling eller rejse sig. I de 5 uger dier ungerne hos hende, hvorefter de tages fra hende og flyttes til en anden stald, hvor de går sammen med andre unge grise.

fikseret gris

Svinefarm i Hadsten i Jylland hos landmand Erik Poulsen.

Tænk lige lidt mere over det. Hun ligger i 5 uger i en boks som den på billedet uden at kunne røre sig. Det er jo ren og skær tortur.

Pattegrisene bliver rutinemæssigt halekuperet uden bedøvelse, dette er endda stik imod lovgivningen. Dette gør ondt på grisen. Hannerne kastreres desuden uden bedøvelse, hvilket er en meget smertefuld oplevelse. Kan man forstille sig det – at blive kastreret uden bedøvelse? Der ville jo lyde et ramaskrig hvis nogen gjorde det ved deres hund.

25.000 pattegrise dør dagligt i Danmark pga. den intensive avl, fordi mange er for små og svage til at være levedygtige, eller de er syge eller vokser for langsomt. 25.000 liv hver eneste dag! De fleste bliver aflivet ved at blive taget i bagbenene og slynget hårdt mod gulvet . De dør ikke altid i første hug, så får de bare en tur mere, hvorefter de bliver smidt i en spand. Nogen af dem er stadig i live på dette tidspunkt og der ligger de så og lider indtil de dør.

Jeg opfordrer til, at man ser denne film (kun 10 sekunder) og ikke lukker øjnene for det. Det er IKKE behageligt, men dette er virkeligheden. Hvis dine øjne ikke kan tåle det, hvorfor så din mave?

Dem, som overlever, går efter fravænningen i en stald og bliver fedet op indtil de har nået en vis størrelse.

Opfedningen skal gerne gå så hurtigt som overhovedet muligt, hvorfor grisene fodres med energirigt kraftfoder og næsten intet grovfoder. Denne kombination bevirker desværre at 80% af grisene lider af mavesår Grisene har kun lovkrav på en lille smule plads pr. gris, 0,65 m2 og de fleste ser desuden aldrig solens lys.

gris bag tremmer

Turen til slagteriet
Når grisene vejer 90 – 115 kg sendes de til slagtning. Under transporten står de tæt sammenpakket i flere lag og er skræmte og stressede. Før de bliver udleveret til vognmanden, bliver de slået to gange med en tatoveringshammer med skarpe metalpigge for at mærke dem. Slagene gør meget ondt på dyrene. Fødevarestyrelsen modtager årligt mange indberetninger, om grise der er blevet mishandlet voldsomt, og slået med metalrør, kæder og brædder for at drive dem hurtigt frem.

Når grisene ankommer til slagteriet, bliver de bedøvet med CO2-gas inden slagtning. Gasningen er meget ubehagelig for grisene, som de to film herunder tydeligt viser. De går i panik og gisper og skriger. Igen opfordrer jeg til at se disse 2 korte film.

http://www.dr.dk/nyheder/indland/video-her-er-din-flaeskestegs-sidste-rejse

https://www.facebook.com/gary.yourofsky/videos/907832075938708/

Desværre hjælper det ikke en hel masse at spise økologisk svinekød, som mange tror.

Også der går slagtesvin til opfedning i indendørs staldsystemer, dog med adgang til en mindre betonbelagt løbegård, de går ikke på græs, som mange tror. Og så har de en smule mere plads pr. gris.

Dit bacon og din mørbrad har lidt hele vejen til din tallerken.

Vi kan simpelthen ikke være det bekendt.

gris og bacon

Disse skønne og intelligente dyr har på ingen som helst måde fortjent den mishandling, de bliver udsat for. Der er kun én måde at stoppe det på: Lad være med at spise svinekød.

Jeg vil gerne slutte med en glad og sød film, som viser hvordan grise også kan have det :)

Ærtebøffer

Jeg har efterhånden prøvet en del forskellige former for kødfri bøffer og disse er nok mine yndlings.

De smager super lækkert og har en smuk grøn farve og så er de meget nemme at lave og med få ingredienser.

De kan bruges i stedet for alm. bøffer eller frikadeller eller i en burger eller bøfsandwich. Denne gang serverede jeg dem med rodfrugter i ovnen, kartofler, pastinak, løg, hvidløg, gulerødder og jordskokker. En super sund og velsmagende ret som passer godt til årstiden. Og man savner absolut intet kød til denne lækre ret :)

Ærtebøffer:

Ca. 6 stk.

ærtebøffer

Ingredienser:

  • 200 gr. ærter (optøede fra frost)
  • 100 gr. kogte kartofler
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk salt
  • ¼ chili
  • 50 gr. havregryn
  • En lille håndfuld mel
  • Olie til stegning

 Fremgangsmåde:

Start med at komme løg i foodprocessor eller blender, når de er hakket tilsættes kogte kartofler og ærter. Til sidst tilsættes resten af ingredienserne i food processoren og det kører indtil det bliver til en jævn masse.

Form farsen til bøffer og steg dem ved middel varme indtil de er gyldne.

Velbekomme :)

Hvordan smager regnskoven

Da mine børn var små, var de ofte kræsne, ligesom de fleste danske børn, som aldrig har prøvet at sulte. Det ærgrede mig altid, når de ikke ville spise den mad, jeg serverede, og hver gang fik de foredraget om de sultne børn i Afrika :)

Der er en stor skævhed i verden. En skævhed i fordelingen af verdens ressourcer. I den vestlige verden lider mange af livsstilssygdomme på grund af overspisning eller spisning af usund mad. I andre dele af verden er der folk der lider af underernæring eller fejlernæring.

I skrivende stund er vi 7,3 milliarder mennesker på jorden. Og dette tal stiger hele tiden. Prøv at checke dette link, det er faktisk en lille smule skræmmende at se hvordan tallet bare stiger og stiger: http://www.worldometers.info/world-population/

Ud af de 7,3 milliarder er der ca. en milliard, som ikke har mad nok. Det er altså ca. 1/7 af verdens befolkning, som lider under mangel på mad.

Det estimeres, at vi i år 2050 vil være 9 milliarder i alt. Altså en stigning i verdens befolkning på næsten 2 milliarder. Alle disse nye verdensborgere skal også have noget at leve af på vores allerede udpinte jord.

Som det ser ud lige nu, bruger vi ifølge FN skræmmende 30 % af jordens landmasse til produktion af kød.

Nærmere betegnet omkring 70 milliarder landbrugsdyr.

Organic-Cow

En enorm masse plads, som man i stedet kunne benytte til dyrkning af afgrøder til menneskeføde.

Ud af de 30 % optager selve dyrene en del af pladsen, men resten, som er en meget stor del, bruges til dyrkning af de afgrøder, som de mange dyr spiser.

For at producere 1 kg. oksekød skal der produceres ca.  7 kg. korn.

  • Der ville være mad til syv gange så mange mennesker hvis vi alle spiste grøntsager.
  • Der ville være mad nok til ca. 31 millioner mennesker i et år, hvis kornforbruget til danske husdyr på et år blev brugt til mennesker.
  • Hvis hver dansker lader være med at spise kød én dag om ugen, kunne afgrøderne bruges til 1,3 millioner menneskers madrationer året rundt.

Et kilo kyllingekød = 4 personers dagsration

Et kilo svinekød = Syv personers dagsration

Et kilo oksekød = Femten personers dagsration

(Ifølge Folkekirkens Nødhjælp er en nødration = 655 gram om dagen.)

Så hvis vi skærer ned på kødforbruget kan der altså blive plads til dyrkning af mad til rigtig mange mennesker i stedet for dyr.

Gandhi udtalte engang, at “den rige mands ko stjæler den fattige mands brød”.

Den vestlige verden tilfredsstiller sit store behov for kød på bekostning af de fattige i andre del af verden. Er det virkelig i orden?

Der er meget fokus på bevarelse af regnskoven og dette støtter de fleste, for det er en helt unik natur.

(South America) - Amazon amazon-rainforest-hero

Men også i forhold til rydning af regnskoven er kødproduktionen en kæmpe synder.

For en meget stor del af det foder, der bliver produceret, også til danske dyr, bliver dyrket der, hvor regnskoven før var. Enorme mængder af regnskov bliver ryddet for at gøre plads til dyrkning af sojaplanter, som bruges netop til foder til landbrugsdyr.

5680734393_056b4e9b19_b BRAZIL_AMAZON_DESTR_287464a

Så hver gang du spiser et stykke kød, så tager du et lille stykke regnskov med.  

Måske kan du sige nej tak til kød, bare engang imellem?

Hver eneste gang du vælger kød fra har du gjort mindst 5 gode gerninger:

  • Du har gjort en god gerning i forhold til dyrevelfærd.
  • Du har gjort en god gerning i forhold til sult i verden.
  • Du har gjort en god gerning i forhold til regnskoven.
  • Du har gjort en god gerning i forhold til CO2 udledning og vandforbrug.
  • Du har gjort en god gerning i forhold til dit eget helbred.

Selvfølgelig ender problemer med sult, rydning af regnskov, CO2, vand og forurening ikke lige nu, bare fordi du eller jeg siger nej tak til bøf i aften.

Men hvis nogen kommer og påstår, at det ikke nytter, at lige netop DU skærer ned på dit kødforbrug eller bliver vegetar, så er det noget værre vrøvl.

Det nytter! Og vi bliver flere og flere, og jo flere vi bliver, jo mere nytter det. Der vil komme meget mere fokus på dette i nær fremtid, det er jeg slet ikke i tvivl om. For der er ingen vej tilbage, det er nu, vi skal tage ansvar.

Dette er vejen frem og det er her, det starter.

Ved dit middagsbord.

 

http://www.worldometers.info/world-population/                              http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2760970/500-gram-koed-kraever-vand-svarende-til-et-bad-hver-dag-i-seks-maaneder/                         

http://old.etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/Etikoglivet/Stamcellekoed.aspx          http://www.redjordensimpelt.dk/#!start-her/xfptd

Indisk Dahl

Første gang jeg lavede denne ret, havde jeg ikke de store forhåbninger.

Det er en meget simpel ret, nem at lave og hovedingredienserne er løg, hvidløg, linser og krydderier.

Og utroligt nok smager den helt fantastisk. Jeg har serveret denne ret for gæster mange gange og alle har elsket den. Derudover er den utroligt billig at lave og linserne er fyldt med sunde proteiner så der er al mulig grund til at afprøve denne opskrift

Raita minder lidt om tzatziki og den friske smag er perfekt sammen med den krydrede dahl. Man kan dog også servere dahl uden raita og er man vild med raita, kan man servere den til alt muligt andet.

4 pers.

Indisk dahl

Ingredienser:

  • 4 fed hvidløg
  • 2 store løg
  • 200 gr. røde linser
  • 1 tsk. gurkemeje
  • ½ tsk. cayennepeber
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 3 tsk. stødt spidskommen
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 5 dl. vand
  • ½ tsk. chili pulver
  • 1 bouillonterning
  • Olie til stegning

Raita:

  • 3 dl. yoghurt naturel eller Alpro soja yoghurt (der er næsten ingen forskel i smagen)
  • ½ agurk
  • ½ løg
  • 5 friske mynteblade
  • Salt/peber

Fremgangsmåde:

Hak løg og hvidløg. Steg dem i olien til de er blevet klare. Tilsæt alle krydderier og rør godt rundt. Spar endelig ikke på krydderierne. Tilsæt derefter linser, tomater, vand og bouillon. Lad retten koge under låg i ca. 20 minutter indtil linserne har suget al væsken til sig.

Mens retten står og simrer, laves raitaen. Lad evt. yoghurten stå og dræne lidt gennem et klæde så den bliver en smule tykkere men det er smag og behag. Med sojayoghurt er det ikke nødvendigt. Skær agurk og løg i meget små stykker og hak myntebladene. Bland det i yoghurten og smag til med salt og peber.

Kan serveres som det er eller med couscous, naan brød eller papadums.

Velbekomme!