Kidneybean spread

Noget af det som er allersværest, synes jeg, når man stopper med at spise kød, er det daglige pålæg. Især hvis man er på arbejde i dagtimerne og har brug for at tage en madpakke med.

Derfor er alle opskrifter på kødfrit pålæg kærkomne hos mig og jeg må indrømme at jeg har total optur over denne opskrift. Det smager bare så godt! Konsistensen minder meget om leverpostej der har været lunet og smagen minder en smule om skinkesalat :)

Prøv den, du vil virkelig blive overrasket over hvor godt det er, især som her på rugbrød med avocado og tomat.

Opskriften er udarbejdet af Neel Engholm (Instagram: vegan_chef_neel)

Kidneybean spread  

IMG_0661

 

 

 

 

 

 

 

Ingredienser:

  • 2 dåser kidneybønner
  • 2 løg
  • 100 g. tahin
  • 1 dl. vand
  • 1 tsk. paprika eller røget paprika
  • 15 g. gærflager (Matas og helsekost)
  • 1 tsk. rosmarin

Fremgangsmåde:

Skyl bønnerne og kom først løg, dernæst bønner og til sidst resten af ingredienserne i foodprocessoren.

Velbekomme!

IMG_0658

 

Auberginegryde

Jeg læste i dag, at salget af kød i USA er kraftigt faldende og har været det i flere år nu. Det er ikke fordi der kommer flere vegetarer men fordi folk generelt er begyndt at skære ned på kødindtaget, primært af helbredsmæssige grunde. Jeg håber, den positive udvikling fortsætter og spreder sig mere og mere til resten af den vestlige verden.

Her kommer en opskrift med både æg og mælkeprodukter. Det er ikke planen at lægge mange opskrifter med æg og mælkeprodukter her, men man kan jo vælge at være vegetar med eller uden disse produkter og om ikke andet kan de være gode i en overgangsperiode.

Jeg vil skrive noget mere om æggeproduktionen snart, men hvis man gerne vil vide noget mere om mælkeprodukternes oprindelse,så læs med her.

Auberginegryde

Auberginegryde

 

 

 

 

 

 

 

2-3 pers.

Ingredienser:

  • 3 auberginer
  • 1 løg
  • 5 fed hvidløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • ½ tsk. Gurkemeje
  • Salt/peber
  • Olie
  • 4 æg
  • 1 dl. cremefraiche
  • 2 spsk. hakkede soltørrede tomater
  • 1 potte basilikum

Fremgangsmåde:

Del auberginerne i 4 dele på langs. Bag dem i ovnen ved 225 ° C i ca. 25 minutter til de er møre. Skrab kødet ud og hak det.

Varm olien op og tilsæt hakket løg og hvidløg. Dernæst tilsættes auberginekødet, hakkede tomater, gurkemeje samt salt og peber. Lad det stå og simre i 10 minutter.

Til sidst slås æggene ud over et ad gangen. Lad være at røre i retten, lad æggene ligge og blive klar ovenpå. Læg låg på og lad retten stå i ca. 5 minutter mere.

Rør creme fraiche sammen med soltørret tomat og basilikum og smag til med salt og peber.

Server med en god salat.

Der er ingen ko på isen, eller?

Endnu en dejlig gåtur i Østerådalen, hvor denne smukke svane legede Bambi på glatis :) Den var sulten og der var nogen som fodrede den med brød. Jeg tror ikke det er en optimal kost for en svane men den spiste med en glubende appetit og havde lidt svært ved at balancere på isen. Der samlede sig hurtigt en lille flok, som ville se på den smukke fugl.

Svane svane

 

Dette skal dog ikke handle så meget om svaner, men mere om køer. Dem går der også en del af her i Østerådalen men selvfølgelig ikke på denne tid af året.

Af alle vore landbrugsdyr er malkekoen trods alt den, som har det bedste liv. Alligevel har den det ikke nær så godt, som jeg har gået rundt og troet. For eksempel har jeg altid troet at en ko kun fødte én kalv, hvorefter den blev ved at give mælk for evigt hvis den kontinuerligt blev malket. Men sådan hænger det desværre ikke sammen. I virkeligheden lever koen et usselt liv i slaveri med gentagne insemineringer og gentagne fødsler af kalve, den aldrig får lov at beholde.

For at koen kan blive ved at producere mælk, skal den nemlig føde en ny kalv hvert år.

Kvier (hunkøer) insemineres første gang når de er 13-16 måneder gamle. De er drægtige i ni måneder, og føder således første gang, når de er ca. 2 år gamle. Samtidig begynder de at producere mælk.

Koen får ikke lov at beholde sin kalv i mere end max 12 timer, 24 timer i det økologiske landbrug, hvorefter kalven bliver fjernet. Koen sørger ofte over tabet af sin kalv og søger efter den, og kalder på den, længe efter at den er blevet fjernet. Kalven kalder også på sin mor.

11000826_10152800073862511_1345213263775090788_n

 

 

 

 

 

 

 

I naturen ville en kalv die til den var mindst 1/2 år gammel men i landbruget får den ikke den mulighed og lever i stedet af mælkeerstatning, kraftfoder og hø. Mange kalve dør fordi de ikke kan få næring nok på dette stadie.

Samtidig begynder man at malke koen, en malkeko skal malkes 2-3 gange i døgnet. Det foregår ved at de bliver koblet op til store malkemaskiner.  Tre måneder efter fødslen af den første kalv, bliver koen insemineret igen. 9 måneder efter føder den så en ny kalv og sådan fortsætter det indtil koen er blevet 3-4 år gammel, hvorefter den slagtes fordi mælkeydelsen falder med alderen.

stald med køer

 

 

 

 

 

 

 

Det er nok ikke sådan en ko har lyst til at leve, spise, hvis den selv kunne vælge?

1212665-foto-opdracht-186780-boerderij-nl-bladcode-60601-internet-reportage-melkvee-bedrijf-van-de-familie-bos

 

 

 

 

 

 

 

 

Mange køer lever det meste af deres liv i store haller og komøgsfyldte mudderindhegninger. I dag får kun 25 procent af de danske malkekøer lov til at komme på græs i sommerhalvåret, mens tallet var på 75 procent i 2003.

Disse haller er ofte mættet med ammoniak, metan og andre giftige kemikalier, alt sammen akkumuleret fra store mængder af komøg, og køerne er tvunget til at indånde dampene konstant. Dampene kan give køerne kroniske vejrtrækningsproblemer, hvilket gør deres vejrtrækning smertefuld

Koens naturlige levetid er 25 år, men køer i det konventionelle landbrug lever altså kun 1/6 af den tid. Ved slagtetidspunktet er de ofte halte på grund af de beskidte stalde og belastningen ved konstant at blive gjort drægtige og give mælk.

Før eller siden skal såvel de udtjente malkekøer samt kalvene som er blevet fedet op som kødkvæg jo slagtes, og dette er en rædsel i sig selv.

ko

 

 

 

 

 

Dyrene gennes ind i vogne, hvor de står proppet sammen op til 40 køer og hverken får mad eller drikke på hele turen til slagteriet og det kan i nogle tilfælde tage flere dage. Om sommeren står de der i op til 35 grader og ofte kollapser de og får hedeslag i varmen. Om vinteren kan de risikere at fryse fast til siderne af vognen hvis de tisser eller har afføring, så slagteriarbejderen må hakke dem fri med et brækjern. Køer, der er for syge eller skadede til at gå, får reb eller kæder bundet rundt om deres ben, så de kan trækkes op på vognen.

Efter en forfærdelig rejse bliver de skræmte og afkræftede dyr gennet ind i slagteriet. Hvert år er mange køer enten halte, frosset fast til siderne af vognen eller døde af hedeslag når de ankommer til slagteriet. De svageste af dem kan ikke gå.

Ofte vil skræmte dyr ikke forlade vognen, og resultatet af dette er, at de bliver slået med elektriske stave eller trækkes ud med kæder og gaffeltrucks.

cow

 

 

 

 

 

 

 

En slagteriarbejder forklarer, hvordan svage køer bliver behandlet: ”Arbejderne trækker i dem indtil deres hud bliver flået af, indtil blodet bare drypper på stålet og betonen… Køerne skriger med tungen hængende ud af munden.”

Efter at de er ude af vognen, tvinges køerne gennem en slidse, og skydes i hovedet med en boltpistol. Fordi koen går hurtigt, og fordi arbejderne ofte er ringe trænet, er det ikke sjældent at denne teknik fejler. En effektiv aflivning kræver et præcisionsskud, hvilket slagteriarbejdere må levere mange gange dagligt til store, skræmte dyr som ofte vejer 500 kg eller mere.

Nogle køer er derfor stadig ved fuld bevidsthed når deres hals bliver skåret over, og deres lemmer bliver savet af.

Slagtning af ko

 

 

 

 

 

 

 

Det er simpelthen bare ikke godt nok. Jeg arbejder selv lige ved siden af et kvægslagteri og ser vognene komme med køerne og hører dem muuhe af skræk derovre.

En ko er et blidt og kærligt væsen som fortjener langt bedre end det vi byder den. Den fortjener et liv i frihed hvor den kan gå og græsse og hvor kalven kan få lov at gå ved sin mor indtil den er stor nok.

inseminering af ko

 

https://www.lf.dk/lf/Viden%20om/Landbrugsproduktion/Husdyr/Kvag

http://anima.dk/fakta-om-dyrene/landbrugsdyr/k%C3%B8er/k%C3%B8er-opdr%C3%A6ttet-for-m%C3%A6lk

http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/adskillelse-mellem-ko-og-kalv#7dPipBh1uFJCzM6X.97

http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1984343/selvfoelgelig-kommer-koeerne-paa-graes/

Boller

Her kommer nogen meget nemme og lækre boller helt uden animalske produkter af nogen art.

Nemme boller

boller

 

 

 

 

 

 

 

 

Ca. 20 stk.

Ingredienser:

  • 50 g. gær
  • 800 g. hvedemel
  • 0,5 dl. olie
  • 3 dl vand
  • Evt. 6 tsk. sukker
  • 1 lille tsk. salt
  • Evt. ca. 2 spsk. chiafrø

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i lunkent vand. Det går nemmest hvis salt og sukker tilsættes samtidig. Tilsæt resten af ingredienserne, melet tilsættes dog lidt efter lidt indtil dejen er let og ikke klistret.

Form dejen til ca. 20 boller og stil dem til hævning på en bageplade i 20 minutter.

Pensl bollerne med vand og drys dem evt. med chiafrø. Bag dem i ovnen ca. 12 minutter ved 225 °C.

Vil man gerne have bollerne grovere kan noget af melet erstattes af fuldkornsmel og bollerne kan også tilsættes f.eks. solsikkefrø.

Pasta med spinatsauce

Pasta med spinatsauce  

4 pers.

Ingredienser:

  • 500 gr. pasta
  • 1 pose helbladet spinat fra frost
  • 2 løg
  • ½ liter mælk eller grøntsagsbouillon
  • 50 gr. smør eller olie
  • 1 spsk. mel
  • ½ tsk. revet muskat

Fremgangsmåde:

Kog pastaen.

Hæld kogende vand på spinaten og lad den stå et par minutter. Hæld den derefter over i et dørslag og lad den dryppe af. Pres så meget vand ud af den som muligt.

Hak løg og steg dem gyldne på panden. Tilsæt mel og rør godt. Nu tilsættes mælk eller bouillon under kraftig omrøring. Bliv ved til saucen har den ønskede konsistens og lad den koge langsomt op. Smag til med salt/peber og muskatnød.

Bland spinaten i saucen og server med pasta og evt. edamame kødboller.

IMG_0595

Edamame kødboller

Jeg har efterhånden fundet ud af at man kan lave frikadeller/kødboller ud af snart sagt alle grøntsager og kombinationer deraf. Og har efterhånden prøvet en del forskelligt.

I denne opskrift er det edamamebønnerne, som står for skud. Jeg har hidtil kun spist dem som tilbehør til sushi og det gør de til gengæld også rigtig godt, de smager virkelig skønt.

Og går man meget op i proteiner, ligger de, som andre soyaprodukter, helt i toppen af superligaen, da de har en komplet aminosyre-profil. Se mere om proteiner her. Derudover indeholder de en god del vitaminer og mineraler.

Disse er bedst som kødboller med en sovs frem for som frikadeller, synes jeg, da de godt kan virke en smule tørre. Men smagen er rigtig lækker.

Edamame kødboller

IMG_0596

4 personer

 Ingredienser:

  • 1 pose frosne edamamebønner
  • 1 lille håndfuld rasp
  • 1 æg (kan erstattes af en smule olie)
  • 1 tsk. cayennepeber
  • 2 tsk. hvidløgspulver
  • Salt/peber

Fremgangsmåde:

Hæld kogende vand over de frosne bønner og lad dem stå et par minutter. Når de er tøet op, kommes de i food processor med de øvrige ingredienser.

Steg dem gyldne på panden og server dem for eksempel som her med pasta med spinatsauce.

Serverer du begge retter, har du faktisk en super sund aftensmad fyldt med proteiner og vitaminer til 4 for ca. 50 kr. Win win på alle fronter :)

IMG_0595

Squash fritter

Hvis man spiser æg og mælkeprodukter, kommer her en rigtig skøn ret. Denne ret er meget simpel men det smager bare sååååå godt. Man kan bruge squash fritterne som tilbehør til alt muligt, for eksempel ærtebøffer.

IMG_0570

 Squash fritter

4 pers.

  • 2 store squash
  • 1 æggehvide
  • ½ dl mælk
  • 1 dl. revet parmesan
  • 1 dl. rasp
  • Salt/peber

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 220 °C.

Skær squash i 7-8 cm. lange stænger. Pisk æggehviden og tilsæt mælk.

I en anden skål blandes rasp, parmesan, salt og peber.

Dyp squash stængerne i æg/mælkeblandingen og herefter i raspblandingen. Få så meget raspblanding på som muligt.

Læg stængerne på et stykke bagepapir og bag dem i ovnen i ca. ½ time eller indtil de er gyldne og sprøde.

Server straks. Her serveret med ærtebøffer.

IMG_0572

Make love not war

Da jeg startede på processen med ikke længere at spise kød, skete der noget, som jeg slet ikke havde forudset. Og det var min omverdens reaktion.

Jeg havde forventet, at det ville blive svært og besværligt og tidskrævende og fyldt med afsavn.Det blev faktisk slet ikke så svært, besværligt, tidskrævende og fyldt med afsavn som jeg havde forventet.

Men min omverdens reaktion – den havde jeg slet, slet ikke været forberedt på. For det overraskede mig meget at man som vegetar skal forsvare sit valg hele tiden. Man bliver konstant udfordret og konfronteret med folks fordomme og fordømmelse, som stort set altid har rod i uvidenhed. Man bliver hånet, gjort grin med og talt ned til. Og jeg blev så træt, så træt af konstant at skulle forsvare mit valg.

Jeg havde lidt svært ved at tackle det i starten men fandt hurtigt ud af at det ikke kun var mig, som havde det problem. Jeg meldte mig ind i nogen vegetar/veganer grupper på Facebook og fandt der et fællesskab og en masse mennesker med præcis de samme problematikker. Samt en masse viden og dejlig inspiration.

heart-583895_960_720

Desværre har det også vist sig at fordømmelsen går begge veje. Også blandt veganere/vegetarer florerer fordømmelsen vendt mod ”kødspiserne” og fra veganerne mod vegetarerne.

Så kære medmennesker, når I tager de første skridt på denne vej, så vær forberedt på at der vil komme udfordringer af denne art. I vil skulle forsvare jeres valg igen og igen. Men husk altid:

Alle er på deres egen individuelle rejse og der er tusindvis af grunde til at folk træffer de valg de gør. Nogen vil altid blive ved at spise kød og vil aldrig forstå eller respektere jeres valg. Men vi er alle selv tidligere kødspisere og vi har alle været igennem en proces, som har ført os derhen hvor vi er nu.

Og det kræver overskud at træffe disse valg. Overskud af økonomisk, fysisk, følelsesmæssig og praktisk karakter. På mange måder er det en luksus og et privilegium at have det overskud.

Mange har det ikke, de har for dårlig økonomi, for dårligt helbred, for presset en hverdag, er for lidt oplyste, har for mange andre ting at bekymre sig om til at de har overskud til at tænke på landbrugsdyr og ændring af madvaner. Og de føler sig måske ubevidst personligt angrebet af dit valg og går derfor selv til angreb.

Og møder vi hinanden med fordømmelse, har det bare den modsatte effekt. Man går i forsvarsposition og så er det opad bakke med den gode dialog.

Så lad os være rummelige overfor hinanden og respektere og acceptere hinandens individuelle valg, det være sig kødspisere, vegetarer, veganer og alle mellemstadierne.

Jeg har for længst besluttet, at jeg vil sprede det gode budskab med kærlighed og inspirere, motivere og oplyse i stedet for med fordømmelse, vrede og had.  Og det virker. Jeg lever ikke helt som veganer endnu men jeg kommer til det på et tidspunkt i mit eget tempo og på min egen vis og jeg håber, jeg kan tage mange med mig i hvert deres tempo.

1597134_10151979608258737_1245438155_o

Lad os ikke putte hinanden i bokse, som hedder kødspisere, vegetarer, veganere, flexitarer osv. Det er stammementalitet og hører urtiden til. Lad os ikke gruppere os i stammer. Vi er alle mennesker på godt og ondt.

Vi gør det af kærligheden til dyr, kærligheden til naturen, kærligheden til vores egen krop men glem ikke næstekærligheden til vores egen art.

Hele verden bliver ikke veganere eller vegetarer i min eller mine børns levetid og hvis man vil bruge hele sit liv på at fokusere negativt på det og på dem som fortsat spiser kød, så går det kun udover én selv.

Fokuser i stedet på det positive, fokuser på at der sker rigtig meget i disse år. Spred den gode energi, det gode budskab med kærlighed og rummelighed og lad andre træffe deres eget valg. Tilgiv andre for deres valg og for at de ikke forstår dit.

Man kan ikke sprede et kærligt budskab med had, vrede og fordømmelse. Men man kan sprede det med kærlighed, motivation, oplysning og inspiration og ved at være et godt forbillede.

Så fyld dig selv med kærlighed og lys og spred det gode budskab.

Namaste kære medmennesker.

girl-1132797__180

Tomatsuppe a la Jamie Oliver

Jeg elsker tomatsuppe og har ofte købt den frosne, færdiglavede, det er så dejligt nemt i hverdagen. Men jeg må indrømme, at der er en verden til forskel i forhold til denne lækre ret. Den færdigkøbte er utroligt sød og smager ikke så meget af tomater.

Desværre er tomaterne ikke så smagfulde på denne årstid men jeg har bare lidt mere lyst til suppe nu end om sommeren :)

 Tomatsuppe

Tomatsuppe a la Jamie Oliver

ca. 3 pers.

Ingredienser:

  • 1 kg. modne cherrytomater på stilk
  • 2 store tomater
  • 1 frisk rød chili
  • 4 fed hvidløg
  • 2 små løg
  • 4 spsk. balsamicoeddike
  • 1 bundt frisk basilikum
  • Evt. lidt cremefraiche til servering
  • Olivenolie
  • Salt/peber

Fremgangsmåde:

Pluk tomaterne af stilkene og læg alle cherrytomaterne i en bradepande sammen med de store tomater som forinden skæres i kvarte. Flæk og udkern chilien og kom den i, kvas de 4 pillede hvidløg og tilsæt også dem. Krydr med salt og peber og dryp generøst med olivenolie. Vend alt sammen og sæt det i ovnen på øverste rille ved 220° i 15 minutter.

Pil løgene, hak dem groft og kom dem i en gryde med en smule olie og lidt salt. Skru op til middelvarme og lad løgene stå og blive bløde. Rør rundt af og til. Tilsæt 4 spsk. balsamico og lad den koge ind.

Tag bradepanden ud af ovnen. Fjern evt. skrællerne fra tomaterne. Kom det hele i en foodprocessor sammen med løgene fra gryden, det skal køre i to omgange.

Kom det hele tilbage i gryden og varm det godt igennem, smag det til og server det evt. med en klat creme fraiche.

Hertil kan man evt. servere ciabatta brød som er skåret i skiver og penslet med en blanding af olie, hvidløg, salt og oregano. Det varmes i ovnen til det er sprødt på overfladen.

Vil man have suppen mere fylding og mættende kan man servere lidt kogt pasta dertil.

Det smager skøøøøønt :)

Er mennesket skabt til at spise kød?

Vi mennesker betragter os selv som det klogeste og mest udviklede væsen på denne jord.

Alligevel har vi ikke denne helt basale viden: Hvad er den optimale kost for os? Er det ikke en lille smule tankevækkende?

Vi modtager tonsvis af kostråd fra Gud og hver mand og diverse selvudråbte enæringseksperter. Kostrådene ændrer sig fra dag til dag og det der er sundt den ene dag er pludselig livsfarligt den næste og der opstår forskellige ”trosretninger” indenfor ernæring. Hvad er rigtigt? Hvad er forkert? Vi ved det ikke.

Grøntsager Brød

Når jeg fortæller, at jeg er vegetar, siger folk gang på gang til mig, at mennesket er skabt til at spise kød.

Til sidst blev jeg så træt af den påstand, at jeg satte mig for at finde ud af, om det nu også er noget, vi ved med sikkerhed. Eller er det bare endnu én af de myter, vi lever med og tror på, uden at stille spørgsmålstegn?

Selvfølgelig ikke nogen nem opgave :)

For der findes enorme mængder af litteratur om dette emne, hvoraf noget er mere videnskabeligt end andet. Og hver gang man har 10 artikler som argumenterer for ét, kan man finde ligeså mange argumenter for det modsatte.

Og diskussionen bliver hurtigt utroligt følelsesladet, for der er meget på spil her.

Jeg er ikke ekspert på dette område, men vil blot dele nogen betragtninger:

Nogen mener, at vi er skabt som kødspisere, andre at vi udelukkende er planteædere. Men et faktum er det, at nutidsmennesket er omnivor, altså altædende. Vi er i stand til at spise både dyr og planter.

Men hvad vi er i stand til og hvad der er det optimale for os er dog ikke helt det samme.

Er mennesket et rovdyr? I så fald et meget mærkeligt rovdyr

Stenaldermand

Fra naturens hånd er vi jo hverken udstyret med store kløer, skarpe tænder, en kæmpe muskelmasse eller en overvældende størrelse. Vi er ikke hurtige og adrætte. Vi er ikke bygget til at jage et andet pattedyr, fastholde det med skarpe klør og dræbe og flå det ved hjælp af spidse, skarpe tænder. Vi er små og skrøbelige og næsten hårløse. Vi er ikke hurtige svømmere eller gode til at klatre i træer. Uden våben er vi ikke meget værd som rovdyr. Det eneste våben vi er udstyret med fra naturens hånd er vores hjerne.

For uden vores intelligens og dermed evnen til at udvikle og lave våben kan vi ikke nedlægge et dyr. Og uden evnen til at skabe og beherske ild kan vi ikke tilberede et dyr så vi kan tygge og fordøje det.

Så indtil det punkt hvor mennesket var i stand til at lave våben og skabe ild, må mængden af kød det spiste derfor have været meget lille. Måske begrænset til lidt insekter og ådsler? En håndfanget fisk? Desuden har vi langt hen ad vejen selv været bytte i stedet for jæger samtidig med at vi har skullet konkurrere med rovdyrene om føden.

StenalderbyStenalderøkse

Senere, efterhånden som vi udviklede våben, er vi blevet bedre i stand til både at forsvare os selv mod rovdyr samt selv at nedlægge større byttedyr. Hvor stor en mængde af vores kost kødet har udgjort er der delte meninger om men den har sandsynligvis ikke været stor og igen afhængig af klima, årstid, mængden og kvaliteten af våben og redskaber osv.

Det har været en kamp på liv og død hvor mennesket ikke har været den overlegne og hvor man har spist alt hvad der var tilgængeligt. Dyr, planter, rødder, frø, ådsler, insekter, fisk osv. Sammensætningen og mængden af de forskellige ting afhang af hvor på jorden man boede og hvor mennesket var i sin udvikling. Man har brugt det meste af sine vågne timer på at skaffe føde. Livslængden var måske blot 1/3 af hvad den er nu og fejlernæring og underernæring har været en hyppig dødsårsag.

Så konklusionen vil jeg overlade til et par videnskabsmænd, som har brugt år af deres liv på at studere spørgsmålet og slutte med et citat fra deres bog ”Man the Hunted” af Donna Hart og Robert W. Sussman. Jeg kan varmt anbefale bogen, som gør op med billedet af mennesket som den aggressive jæger:

”Vi har udviklet os som en hovedsageligt plantespisende art, som også spiste en smule animalsk protein indsamlet lejlighedsvis. Men denne beskæftigelse gjorde os ikke til rovdyr eller til ådselædere. Vi jagede, men var ikke jægere, og vi spiste lidt ådsler, men var ikke ådselædere. Vi er hverken naturligt aggressive jægere og dræbere eller evigt venlige og elskværdige. Mennesker har evnen til at være begge dele. Det er det vi lærer og det vi oplever i livet, vores verdensbillede og vores kultur, som har den største indflydelse på vores adfærd og på vores reaktion på stress. Det er præcis derfor, det er nødvendigt at forstå, at vi ikke har arvet nogen »tilbøjelighed« til at dræbe, stammende fra en fjern jægerfortid. Vi er ikke mere født til at være jægere end til at være gartnere. Vi er ikke mere naturlige dræbere end vi er engle. Mennesker er, hvad de lærer at være.”

Og sidst men ikke mindst: Uanset om man mener, at vi er skabt til at spise kød eller ikke, er der jo himmelvid forskel på at spise et vildsvin som har rendt rundt i Guds frie natur og levet et lystigt liv i frihed og spist en sund og naturlig kost helt uden giftstoffer og så til de mishandlede, medicinpumpede, fejlernærede dyr som vi får kød fra i dag.

DET argument er der vist ikke mange der kan være uenige i.