Pariserbøf

Så gik den påskeferie og her hos os er der som sædvanlig blevet lavet en del forskelligt mad. Vi er jo en stor familie når vi alle er samlet men ingen af mine børn spiser kød længere og de to af af dem har kærester, som stort set også er vegetarer nu så det gør jo det hele en del nemmere :)

Pariserbøf er endnu én af de der gode, gamle retter som man har kendt gennem hele sin barndom, i hvert fald i min generation. Retten har ikke rigtig noget med Paris at gøre, men skønt smager den.

Denne udgave er selvfølgelig uden kød men man lægger faktisk ikke rigtigt mærke til det for bøffen minder meget om den ægte vare.

pariserbøf

 

 

 

 

 

 

 

 

Pariserbøf  

Ca. 8 stk.

Ingredienser:

  • ½ pose soy4you
  • 1 løg
  • ¼ squash
  • 1 stk. daggammelt brød
  • 125 g. kogte kikærter
  • 3 spsk. rødbede
  • 1 spsk. kapers
  • 4 spsk. mel
  • 4 spsk. rasp
  • Salt/peber

Tilbehør:

  • Revet peberrod
  • Cornichoner
  • Rødbede
  • Løg
  • Kapers
  • Evt. rå æggeblomme
  • Hvidt brød i skiver

Fremgangsmåde:

Hæld kogende vand over soy4you, følg anvisningen på posen. Lad den stå og trække mens de andre ting forberedes. Kom løg og squash i foodprocessor, tilsæt kikærter, rødebede og kapers. Når det hele er godt hakket, tilsættes mel, rasp, brød, salt og peber. Til sidst tilsættes soy4you. Farsen må ikke blive for våd, i så fald tilsættes lidt mere mel.

Skær brødet i skiver og vend det let på panden i en lille smule olie. Tag brødet af igen og læg det på bagepapir på en bageplade. Form flade bøffer af farsen og steg dem forsigtigt på panden, ca. 5 minutter på hver side. Tag dem af igen og læg nu en bøf på hver brødskive. De er ret bløde, så de kan godt formes lidt efter brødet.

Sæt pariserbøfferne i ovnen og bag dem ved 200 °C i ca. et kvarter eller indtil brødet begynder at få farve.

Så er de klar til servering.

Server dem med hakket løg, rødbeder og cornichoner samt revet peberrod og kapers og evt. en æggeblomme til sidst.

Velbekomme :)

pariserbøf pariserbøf

Hvad nytter det?

Man kan godt få den følelse at det ikke rigtig nytter noget at lille mig stopper med at spise kød eller skærer ned på forbruget. For man kan jo ikke fysisk se det nogen steder. Man kan ikke gå ud og redde en sød lille gris og tage den med hjem eller hegne et stykke regnskov af og sætte et flag på den kvadratmeter man har skånet.

kælegris

 

 

 

 

 

Men det nytter!

Der er mange forskellige grunde til at skære ned på kødforbruget og det er forskelligt fra person til person, hvad der betyder mest. Heldigvis nytter det af alle grundene.

For mit vedkommende er det dog først og fremmest dyrene, som mit hjerte bløder for. De stakkels, stakkels dyr som lider hele livet for til slut at ende deres korte liv i frygt og smerte.

Prøv at se denne hjemmeside, hvor man kan taste ind, hvor mange måneder eller år man ikke har spist kød og derefter kan man se dels hvor mange dyrs liv man har reddet, hvor mange pund kød man ikke har spist og hvor meget CO2 man ikke har udledt.

http://vegetariancalculator.com/vegetarian-calculator-monthly

Man kan desværre ikke se nogen steder på siden hvordan man er kommet frem til tallene, men den er meget tankevækkende, og det er dejligt at få noget konkret så man kan se at det virkelig nytter.

Taster man f.eks. ind at man ikke har spist kød i én måned, får man følgende resultat:

Dyr man har reddet: 17

Kød man ikke har spist: 16 pund (ca.7,5 kg.)

CO2 man ikke har udledt: 134 pund (ca. 60 kg.)

Wauw!

Så kom nu i gang. Skær ned på det kødforbrug og få det bedre med dig selv på alle måder.

Det nytter!

gris

 

 

Grøntsagssuppe med hvide bønner

Jeg er vild med suppe, det skal ikke være nogen hemmelighed. Jeg har mange favoritter, jeg kan simpelthen ikke vælge imellem dem. Men denne røg da godt nok lige ind i toppen af top 10 :) Den er bare så lækker og fyldig, og det er ikke så mærkeligt med alle de skønne ting der er i den. Det bliver en ret jeg kommer til at vende tilbage til mange gange. Og så er den bare sund og fyldt med vitaminer og proteiner.

suppe med hvide bønner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grøntsagssuppe med hvide bønner

6 pers.

  • 1 stort løg
  • 4 fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • 3 stængler bladselleri
  • 1 porre
  • 1 stor dåse tomatpure
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 4 dl kogte hvide bønner
  • 1,5-2 liter grøntsagsbouillon
  • ½ butternut squash
  • 1 pose frisk grønkål
  • Salt/peber
  • En smule chilipulver
  • Timian
  • Olie

Fremgangsmåde:

Bønnerne forberedes 1-2 dage før, de skal både stå i blød og koges. Mængdeangivelsen her er EFTER kogning. Hak løg og hvidløg og rist det let i olien i en gryde. Skær gulerødder, bladselleri, porre og butternut squash i mindre stykker og kom det hele i gryden sammen med bønner, tomatpure, hakkede tomater samt bouillon, chili og timian.

Lad det stå og simre i ca. 20 minutter og skær imens kålen i mindre stykker og kom også den i. Småkog i yderligere 5-10 minutter indtil kålen er faldet sammen, smag til med salt og peber og server med et godt stykke brød.

Det smager bare såååååå godt :)

Grøntsagssuppe med hvide bønner

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: helloglow.co

Broccolicreme

Her kommer endnu en opskrift på pålæg og denne har jeg virkelig optur over! Det smager bare SÅ godt og så er det utroligt nemt at lave. Blot 2 ingredienser! Dog er denne opskrift ikke vegansk men vi spiser stadig ost hjemme hos mig.

Broccolicreme

Broccolicreme

 

 

 

 

 

 

Ingredienser:

  • 100 g. broccoli
  • 70 g. feta

Fremgangsmåde:

Kog broccoli i ca. 4 minutter. Blend broccoli og feta i foodprocessor og voila, retten er færdig.

Smager skønt på alle slags brød.

Opskriften er lånt her: grønkærlighed

 

Nemme knækbrød uden gluten

 

Disse nemme knækbrød er super lækre som en snack og så er de helt fri for gluten.

Knækbrød

Nemme knækbrød uden gluten

  • 1 dl. vand
  • 1 dl. hørfrø
  • 1 dl. græskarkerner
  • 1/2 dl sesamfrø
  • 1/2 dl solsikkekerner
  • 1 1/2 tsk. salt

Fremgangsmåde:

Kom hørfrø og vand i en skål og lad det stå og trække i mindst 45 minutter, gerne længere. Hørfrøene bliver klistrede når de ligger i vand og det er dem som skal binde det hele sammen.

Put alle andre ingredienser i foodprocessoren og hak det til en grov mel. Rør hørfrømassen i til sidst og kom blandingen på et stykke bagepapir på en bageplade. Læg et stykke bagepapir ovenpå og rul massen ud på hele pladen til du har en tynd dej.

Fjern det øverste bagepapir igen og bag massen i ovnen ved 175° C i 30 minutter. Bræk forsigtigt passende størrelser af og læg dem i en dåse.

 

Dadelpålæg

Hvor kan det bare være svært med pålæg!

Vi er en broget familie med hver sin smag og hverdag og der skal jo gerne være noget til alle. Så vi prøver alt muligt forskelligt lige nu.

Denne er måske mest til børnene og et sundt alternativ til nutella. Jeg kan nu også virkelig godt lide den selv, den minder i smag meget om en frugtstang og så er den og med få ingredienser.

Dadelpålæg

 

 

 

 

 

 

Dadelpålæg

  • 250 g. dadler uden sten
  • 15 g. mørk chokolade 70%

Fremgangsmåde:

Hæld kogende vand over dadlerne. Lad dem stå og trække længe, gerne en time. Jo længere de trækker jo nemmere er de at purere. Hæld derefter vandet fra og kom dem i blenderen. Blend dem grundigt og tilsæt derefter chokoladen og en lille smule kogende vand så chokoladen smelter.

Blend igen og det var det – klar til servering.

Opskriften er fundet her: groenkaerlighed.dk/

Krydret linserulle med tahin dressing

Jeg læste for nyligt en artikel, som gjorde mig vred. Det skønnes nu i en ny rapport, at 228.000 hektar dansk jord, et område som svarer til HELE FYN sammenlagt, har et problematisk højt niveau af ophobet zink, som stammer fra svingegylle.

rapsmark

 

 

 

 

 

 

 

For at mindske antibiotikaforbruget i svineproduktionen er man i stedet begyndt at give smågrisene zink, som forebygger den diarre de får som følge af at de alt for hurtigt bliver taget fra soen. Imidlertid ophobes stoffet i landbrugsjorden og det er et alvorligt problem, da zink fremmer antibiotikaresistens og samtidig er det sundhedsskadeligt hvis vi får for meget zink igennem kød, korn eller drikkevand.

Man har målt en stigning i zink koncentrationerne i landbrugsjorden siden 1998 på 23,9% og en stigning i kobber koncentrationerne på 18,6%. Og man har ikke nogen viden om hvordan man skal fjerne den ophobede zink og kobber fra jorden igen.

Læger og resistensforskere er stærkt bekymrede og forklarer hvorfor problemet skal tages alvorligt:

”Når jordbakterier udsættes for meget zink, bliver de efterhånden resistente overfor zink, og vi ved, at zinkresistente bakterier ofte også er resistente overfor antibiotika. Svinegylle udgør en særlig risiko, fordi den også indeholder antibiotikarester og antibiotikaresistente gener. Hele denne cocktail er ideel til at sprede antibiotikaresistens i miljøet, og det øger risikoen for, at vi ikke kan behandle infektioner i mennesker med antibiotika”, siger lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, Kristian Koefoed Brandt.

Det er jo skruen uden ende. Vil vi virkelig betale SÅ høj en pris for flæskesteg og frikadeller? Ikke alene skal de stakkels grise leve et usselt liv, vi ødelægger også samtidig naturen og vi risikerer at der ikke længere findes nogen antibiotika som kan hjælpe os når vi bliver syge.

Er det virkelig det værd? Vågn op og tag det alvorligt. DU kan gøre en forskel. Drop svinekød i det daglige og prøv i stedet denne skønne opskrift :)

Krydret linserulle med tahin dressing

Jeg bliver mere og mere glad for tahin. Med tilsætning af forskellige krydderier egner det sig virkelig godt som dressing eller tilbehør til mange forskellige retter.

4 pers.

Krydret linserulle med tahindressing

 

 

 

 

 

 

 

Ingredienser:

Linser:

  • 2,5 dl. belugalinser
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. koriander
  • 1 tsk. olie

Dressing:

  • 2 spsk. tahin
  • 3-4 spsk. vand
  • 2 spsk. citronsaft
  • Olie
  • 2 fed hvidløg
  • Salt/peber
  • 1 tsk. sriracha

Grønt:

  • Et mindre stykke rødkål, grønkål, palmekål eller andet
  • 2 gulerødder
  • 3 forårsløg
  • 1 avocado
  • 2 spsk. ristede solsikkefrø
  • 8 hvede tortilla

Fremgangsmåde:

Kog linserne efter anvisningen på pakken, de kan sagtens koges dagen før, da de ikke skal serveres varme. Mens de stadig er varme, blandes de med spidskommen, koriander og olie. Krydderierne trænger bedst ind i linserne, når de er varme. Stil dem til side og lad dem køle ned.

Imens blandes dressingen. Kom tahin i en skål og tilsæt vand, citronsaft, presset hvidløg, salt/peber, olie og sriracha. Den skal være lidt tyk men cremet, er den for tyk, tilsæt lidt mere vand/citronsaft og smag til.

Grønt:

Her kan i princippet bruges hvad som helst man har i køleskabet. Jeg havde palmekål og da jeg synes, den er lidt for grov som rå, fik den lige et hurtigt opkog. Gulerødder rives, forårsløg snittes og avocado skæres i skiver. Solsikkefrøene ristes lidt på panden.

Tortillaerne varmes en smule i ovnen, endelig ikke ret meget, så kan de ikke rulles. Nu lægges linser samt grønt på rullen og den rulles sammen og spises med den lækre krydrede dressing.

Velbekomme :)

 Krydret linserulle med tahindressing

 

 

 

 

 

 

 

 

http://www.dr.dk/nyheder/indland/problematiske-tungmetaller-fra-svinegylle-ophobes-i-landbrugsjorden

www.feastingathome.com

Japansk ramen suppe

De japanere er nok lidt perfektionistiske med deres madlavning :) For ligesom med sushi er det en større videnskab at lave perfekt japansk ramen suppe. Suppen kom oprindeligt fra Kina men blev importeret til Japan engang i historiens løb og kendes nok bedst derfra. Og det er da også herligt når noget er helt perfekt og alt går op i en højere enhed.

Men i hverdagen kan mindre altså også gøre det, og man kan sagtens lave en lækker ramen suppe uden at have brugt år af sit liv på at øve sig.

Lige nu skyder der en del små restauranter op i København, som specialiserer sig i at lave  Ramen og konkurrerer indbyrdes om hvem der er bedst. Her i Nordjylland må vi lave den selv.

Ramen laves som udgangspunkt i følgende varianter: Shio = salt, tonkotsu = griseben, shoyo = soja samt miso. Og en del af videnskaben er at lave nudlerne selv. Men jeg har valgt at være helt politisk ukorrekt og købe dem til 5 kr. og opskriften på en nem og sikkert ligeså politisk ukorrekt ramen får du herunder, og så vil jeg bare ignorere at diverse japanere sikkert vender sig i deres grav, for det smager sørme godt.

Japansk ramen suppe

2 pers.

Japansk ramen suppe

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingredienser:

  • 1 spsk. sesamolie
  • 1,5 liter god grøntsagsbouillon
  • 1 lille stykke revet ingefær
  • 3 spsk. soja
  • 1 lille bakke shiitake svampe
  • Ca. 2 pakker nudler
  • Et lille bundt forårsløg
  • Et par håndfulde grønkål eller palmekål
  • 3 gulerødder
  • 1-2 tsk. sriracha eller chilipulver

Fremgangsmåde:

Hak hvidløg, forårsløg, svampe og ingefær og steg det i olien. Tilsæt soja samt sriracha/chili og lad det stege lidt med. Skær gulerødder og kål i strimler og tilsæt det sammen med bouillon.

Lad det koge i 5 minutter og tilsæt derefter nudlerne. Kog 5 minutter mere, så er retten klar til servering.

Smag til med sriracha eller chilipulver.

Kilde: www.pinchofyum.com

Thairet med rød karry

Vi har rejst en del i Thailand og mine børn elsker karryretter fra Thailand. De kan ikke få dem stærke nok men jeg bryder mig ikke om at karryen overdøver alt andet. Denne thairet med rød karry er derfor kun en smule stærk.

Førhen lavede vi den altid med kylling men den smager altså fuldt ud ligeså godt uden. Faktisk kan jeg overhovedet ikke smage forskel, og nu kan den spises med rigtig god samvittighed og sund og smagfuld, det er den.

Thairet med rød karry

Thairet med rød karry

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4-6 pers.

Ingredienser:

  • 2/3 broccoli
  • 1 rød peber
  • 1/2 squash
  • 2 løg
  • 5 store gulerødder
  • 5 store kartofler
  • 1 pose frossen wok blanding
  • 1 glas rød karrypasta
  • 1 stor dåse kokosmælk
  • 1 lille stykke frisk ingefær
  • Evt. 2 tsk. fiskesauce
  • Bouillon
  • Salt
  • Tilbehør: Nudler eller ris

Fremgangsmåde:

Kartofler og gulerødder skrælles og skæres i tern. Koges i max 10 minutter i en gryde med grøntsagsbouillon. Hæld vandet fra men gem det. Hæld kogende vand på de frosne grøntsager og lad dem stå og tø op og dryppe af.

De resterende grøntsager skæres i tern og steges i lidt olie, tilsæt den røde karrypasta og lad den stege med. Tilsæt dernæst kartofler og gulerødder og til sidst wok blandingen, kokosmælk, reven ingefær og evt. fiskesauce. TIlsæt også evt. lidt bouillon efter behov.

Lad retten stå og simre kort, smag til med salt og server med nudler eller ris.

Thairet med rød karry

 

 

 

Noget om æg

Er det ok at spise æg?

Under de ideelle betingelser vil jeg sige ja. Det afhænger for mig af, hvordan hønen har haft det. Ægget er ikke befrugtet og ville således aldrig have udviklet sig til en kylling. Og det gør ikke ondt på hønen at lægge et æg. Så under de ideelle betingelser, hvor hønsene bliver passet og plejet og har plads og får lov at leve et hønseliv og lægge æg i deres eget tempo og få opfyldt deres behov, har jeg det ok med det.

hønemedkyllinger

 

 

 

 

 

 

 

 

Høns er nysgerrige dyr, som elsker at udforske verden, skrabe i jorden og nyder et støvbad i solen. De er intelligente dyr, som passer deres afkom godt.

Problemet er bare, at høns i det moderne landbrug ikke får lov at være høns. De får ikke opfyldt deres behov og de bliver udnyttet og mishandlet på det groveste og bliver behandlet som produktionsenheder, ikke levende væsener.

Buræg

Buræg er lagt af høns, der lever i bure lavet af trådnet. Der må være 13 høns per kvadratmeter. Det svarer til en lillebitte smule mere end en A4 side pr. høne. Stalden har i reglen ingen vinduer og burhøns kommer aldrig nogensinde ud i det fri. Deres dagsrytme styres ved hjælp af elektrisk lys, så produktionen af æg holdes på det højst mulige niveau. Inden kyllingerne indgår i produktionen, opdrættes de uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden adgang til at sandbade.
Foderet til burhøns kommer fra konventionelle afgrøder. Der kan være anvendt gensplejsede afgrøder til foderet. Ca. 60 procent af de æg der produceres i Danmark, kommer fra burhøns. Heldigvis er der efterhånden flere og flere af de danske supermarkedskæder som dropper buræg helt, senest Coop

Dette er udelukkende sket fordi forbrugerne gradvist har fået øjnene op for hvor dårlig dyrevelfærden er for de produkter og derfor er salget faldet løbende. Det viser jo netop med al tydelighed, at vi, som forbrugere, kan gøre rigtig meget.

Buræg

 

 

 

 

 

 

Skrabeæg

Skrabeæg kommer fra høns, der går i flokke uden nogen øvre grænse for størrelsen, der kan således være 15.000 høns i en flok eller flere. I stalden må der være op til 9 høns per kvadratmeter. Det er tilladt at have skrabehøns i flere etager i et hyldesystem, blot der er 45 cm frihøjde på hver hylde. Stalden har heller ikke her vinduer og skrabehøns har ikke mulighed for at komme udendørs. Man må trimme næbbet på høns, der producerer skrabeæg. Inden hønsene indgår i produktionen, opdrættes de uden siddepinde og adgang til strøelse at hakke, skrabe og støvbade i.
Skrabehøns får konventionelt foder. Ca.18 procent af den danske ægproduktion er baseret på skrabehøns. Disse høns har det ikke meget bedre end dem som producerer buræg, så lad være med at købe dem.

Skrabeæg

 

Burhøns

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Frilandsæg

Frilandsæg kommer fra høns i flokke, hvor der ikke er nogen øvre grænse for, hvor stor flokken må være. Der er op til 9 høns pr. kvadratmeter. Fritgående høns har adgang til et udendørs areal på minimum 4 kvadratmeter pr. høne.
Næbtrimning er tilladt. Inden hønsene indgår i produktionen, opdrættes de uden siddepinde og adgang til strøelse at hakke, skrabe og støvbade i. Foder: Konventionelt.
Udbredelse: Omkring 8 procent af de danske æg er lagt af fritgående høns.

Frilandsæg

 

 

 

 

 

 

 

Økologiske æg

Økologiske æg kommer fra høns, der lever i huse med op til 3000 høns i en flok. Der må være op til 6 høns pr. kvadratmeter i hønsehuset. Der skal være dagslys i stalden.
Økologiske høns skal have adgang til et udendørs areal på mindst 4 kvadratmeter pr. høne. Inden hønsene indgår i produktionen, skal de have siddepinde, adgang til fri luft og adgang til at sandbade. Næbtrimning: Økologiske høns beholder hele næbbet.
Foder: Økologiske høns får økologisk dyrket foder og adgang til grovfoder som eksempelvis græs, ensilage, der er konserveret græs, gulerødder eller roer.
Ca. 14 procent af den danske ægproduktion er økologisk.

Alt i alt har de økologiske høns bedre dyrevelfærd, idet de har mere plads og adgang til udendørs arealer men det er stadig langt fra et værdigt hønseliv.

Næbtrimning

 

 

 

 

 

 

 

Når hønsene går alt for tæt sammen uden mulighed for at udføre deres naturlige adfærd, bliver de stressede og udfører fjerplukning og kannibalisme.

Alle hanekyllinger aflives da det kun er hønerne som kan bruges. Kyllingerne bliver kønssorteret kort efter udklækning og alle hanekyllingerne aflives med kuldioxid gasning.  Det bliver til 3,5 millioner hanekyllinger som aflives i Danmark årligt! 700.000 af disse kommer fra den økologiske produktion.

kyllingekværn

 

 

 

 

 

 

 

Den unaturligt høje ægproduktion fører til at hønsene presses til det yderste og hurtigt bliver slidt op. Og den høje produktion sammenlagt med hønsenes trange levevilkår forvolder diverse smertefulde sygdomme som hønsene skal leve med. Efter 1 år er de slidt op og kan ikke længere lægge æg i samme tempo.

Herefter bliver de aflivet. Aflivningen i sig selv er voldsom. Hønsene bæres – ofte i benene og med hovedet nedad – direkte fra produktionsstaldene ud til en stor kværn og kastes ned i maskinen. Her bliver de først gasset med kuldioxid, og derefter kørt hele gennem kværnen. Dette gælder også økologiske høns.

Så hvis du vil spise æg med god samvittighed, så køb dem af en privat hobbyavler eller få dine egne høns i haven, hvis du har muligheden.

Jeg ville elske at have høns men lige nu er det ikke en mulighed for mig. Så jeg køber enten mine æg gennem Aalborg Fødevarefællesskab, hvor æggene kommer fra en gård med ca. 30 høns som går rundt i det fri, eller fra Fjerkrækolonien i Aalborg, som er et fællesskab for hobby hønsehold.

Kylling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilder: http://anima.dk/fakta-om-dyrene/landbrugsdyr/%C3%A6gl%C3%A6ggende-h%C3%B8ns

http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/aegtivist/fakta-om-burhoens#Yk08Gt3fBtYEjUgW.99

http://samvirke.dk/mad/artikler/kend-dine-aeg-kend-forskel-paa-buraeg-oekologiske-aeg-aeg-fritgaaende-hoens.html