Hjemmelavet is

Alle elsker is, eller næsten alle i hvert fald. Især om sommeren, når det er varmt, så er der næsten ikke noget bedre, vel?

Is er bare ikke særlig sundt. Det er fyldt med fedt og sukker. Men nu er der gode nyheder, for man kan selv lave is som er så sund at man kan spise den til morgenmad :)

Og ikke nok med at den er sund, den smager også super lækkkert og er virkelig nem at lave. Og som en ekstra bonus er der intet animalsk i den. Her kommer den meget simple grundopskrift:

Hjemmelavet is

Is

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingredienser:

  • Økologiske bananer
  • Kokosmælk (kan man ikke lide kokosmælk, kan man også bruge mandelmælk eller havremælk)

Fremgangsmåde: 
Det er vigtigt at bananerne er meget modne. Så køb dem i god tid og lad dem ligge og blive brune på skrællen. Når de er brune smager de langt sødere. Og som et ekstra plus er de også meget sundere når de er brune. Dog kun skrællen, selve bananen skal stadig være fin og gul. For at speede processen op kan man lægge dem i en pose med æbler, de afgiver et plantehormon som får bananerne til at modnes meget hurtigt.

Når bananerne er modne, tages skrællen af og så skal de i fryseren. Bare frys dem hele. De skal være HELT frosne, så minimum 4 timer i fryseren.

Og så er du klar til at lave din skønne is.

Tag bananerne ud af fryseren og lad dem ligge på bordet i ca. 10 minutter. 4-6 bananer er rigeligt til en god portion is. Bananerne bliver ikke brune af at blive frosset og vil stadig se ud præcis som da du kom dem i fryseren.

Ned i food processoren eller blenderen med dem og så skal de have en ordentlig tur. Tilsæt kokosmælken, der skal kun bruges en lille smule, så det skal i lidt af gangen. Isen skal være blød og cremet, som soft ice men fastere.

Det magiske er at massen kommer til at få konsistens præcis som rigtig is. Der er absolut INGEN som ville gætte på at det her er lavet af bananer. Prøv at servere den for gæster uden at fortælle hvad der er i – de vil ikke tro at der ikke er fløde i. Jeg fik desværre ikke taget et billede på det stadie, så har lige lånt et for at vise det:

is

 

 

 

 

 

 

 

 

Og nu er isen faktisk klar. Jeg bryder mig personligt ikke så meget om smagen af bananer i mad, men hvis du er én af dem som elsker banankage og den slags, så spis :) Jeg har prøvet forskellige muligheder, én med kakaopulver. En god skefuld, og så har man en lækker chokoladeis. Jeg har også prøvet at tilsætte lidt mørk chokolade sammen med kakao og det er indtil videre favoritten her, evt. sammen med nødder, det smager bare sååååå lækkert. Så har jeg prøvet med mango og citron og den var rigtig frisk.

Men altså – denne is kan varieres i det uendelige. Andre muligheder er:

Blåbær, hindbær, fersken, nektarin, citron samt skal, appelsin samt skal, pærer, vanille, lakridspulver, alle former for nødder, rosiner, dadler, kanel, kardemomme, ja, kun fantasien sætter grænsen her. Man kan også tilsætte en smule rødebedesaft for en smuk, rød farve.

Man kan spise isen lige når man har lavet den eller man kan genfryse den. Bare ned i en form med den.

Jeg skal have købt mig nogen isforme, så jeg kan lave flotte, sunde pind is her til sommer.

En anden mulighed jeg også lige vil nævne her, er at lave is af kokosmælk, det er den høje på mit billede herunder.

Jeg blandede kokosmælk med en smule sirup og fyldte en form halvt op med denne blanding. Derefter blendede jeg nogen jordbær sammen med lidt mere kokosmælk og fyldte resten af formen. Prøv dig frem med forholdet mellem kokosmælk og frugt og igen kan man jo bruge mange andre former for bær og frugt. Jeg er selv vild med kokosmælk så for mig gør det ikke noget at det smager af kokos, men er man ikke så vild med det, så blend det hele med frugt.

Rigtig god fornøjelse, jeg tror virkelig du vil blive overrasket over resultatet her :)

is

Industrikyllinger

Jeg har tidligere skrevet lidt om de æglæggende høns, men der er jo også alle de kyllinger, som vi spiser. Der opdrættes rigtig mange industrikyllinger i Danmark, ca. 112 millioner dyr om året, for der bliver spist rigtig meget kylling i Danmark. Desværre er dyrevelfærden for disse dyr helt i bund.

En kylling i dag er ikke det samme som en kylling for 50 år siden. Danske industrikyllinger er avlet til at vokse ekstremt hurtigt og til at få et meget stort brystparti, fordi forbrugerne efterspørger brystkødet. De vokser fra 50 g til 2 kg på under 40 dage, hvorefter de bliver slagtet. Deres ben kan ikke følge med og mere end 80 % af kyllingerne kan ikke længere gå normalt. Man har altså fremavlet en form for kyllingemonster, som vokser ekstremt hurtigt og udvikler et unaturligt stort brystparti.

industrikyllinger

Industrikyllinger

Facts om industrikyllingens liv:

  • Kyllingerne går i store haller med ca. 40.000 kyllinger i hver. De har endnu mindre plads end burhøns og der er 20 kyllinger stuvet sammen pr. m2. De lever så tæt, at de ikke kan bevæge sig uden at træde oveni hinanden. Ofte, og især sidst i produktionsperioden, sidder de med åbent næb og gisper af varme.
  • Industrikyllinger er fremavlet til at vokse ekstremt hurtigt og til at udvikle så meget brystkød, at deres ben ikke er stærke nok til at bære dem. Det påvirker også deres kropsholdning, så de kommer til at gå mere foroverbøjet fordi brystet er så tungt. De sidste 10 dage af deres liv sidder de ned det meste af tiden.
  • Kyllingerne lever hele deres liv i lukkede stalde og kommer aldrig ud i den friske luft. Den strøelse, de står på, bliver aldrig skiftet ud, så de tramper rundt i deres egen afføring. Der dannes ammoniak i strøelsen, som giver kyllingerne sår og ætsninger på fødderne. Det kan blive så slemt at det er for smertefuldt for dem at støtte på fødderne, de vil i stedet forsøge at støtte på brystet og efterhånden også få ætsninger der.
  • De haller, de lever i, har ingen vinduer og deres døgnrytme kontrolleres af kunstigt lys. Lyset er tændt det meste af døgnet, så kyllingerne sover så lidt som muligt og spiser mere og vokser endnu hurtigere.
  • Industrikyllinger når deres slagtevægt så hurtigt, at deres indre organer har svært ved at følge med. ”Sudden Death syndrom”, hvor kyllinger pludselig falder døde om af hjertesvigt, er et udbredt fænomen.

Forskellen på hvor hurtigt en slagtekylling og en æglægger vokser:

1

 

 

 

 

 

2

3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4

 

 

 

 

 

5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er jo grotesk. Man har helt bevidst fremavlet et kødmonster som slæber rundt på så meget brystkød at resten af kroppen bliver ødelagt af det og som vokser så unaturligt hurtigt at organerne bliver ødelagt af det. Der findes kun én måde at stoppe denne mishandling på, og det er ved at man som forbruger helt holder op med at købe de billige kyllinger fra de konventionelle industrielle landbrug. Desværre er der ikke så mange alternativer, for der findes indtil videre kun et meget lille marked for økologiske slagtekyllinger, under 1 pct. af den samlede kyllingeproduktion i Danmark.

Økologiske slagtekyllinger lever i flokke med højst 4800 kyllinger i hver flok og de har dobbelt så meget plads at bevæge sig på som konventionelle kyllinger. Endvidere har kyllingerne adgang til at komme ud i det fri og rode i jorden. I stalden skal der være dagslys, de skal have siddepinde og mulighed for at støvbade og  kyllingerne skal fodres med økologisk foder og have grovfoder.

Økologiske kyllinger lever cirka dobbelt så længe som konventionelle kyllinger, fordi de vokser langsommere, mellem 63 og 81 dage.

Men selv de økologiske kyllinger lever et liv som er virkelig fjernt fra noget som helst som har med et normalt hønseliv at gøre. Og så er der jo hele slagteprocessen som er et mareridt i sig selv.

Høns er intelligente, empatiske dyr og når man først har indset det, føles det ikke længere i orden at deltage i mishandlingen.

Spis vegetarisk i stedet, det er så dejligt og befriende at kunne spise med god samvittighed og vide at intet levende har lidt for ens måltid.

høne

http://anima.dk/landbrugsdyr/s%C3%A5-d%C3%A5rlig-er-velf%C3%A6rden-hos-danske-kyllinger#.VksjiHYveHs

http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/hvad-goer-vi/landbrugsdyr/slagtefjerkrae/slagtekyllinger#xoBwf7bgdhcordo5.97

https://www.lf.dk/Viden_om/Oekologi/Okologiske_produkter/Aeg_og_fjerkrae.aspx

http://politiken.dk/indland/ECE1027612/hvert-aar-faar-9-mio-kyllinger-foedderne-aetset/

Pasta med grillet peberfrugt og peberfrugt pesto

Jeg elsker simpelthen bare grillet rød peber! Det smager jo bare fuldstændig anderledes end den rå udgave og konsistensen er så lækker, minder lidt om det der vingummi “flæsk” man kan købe til jul, synes jeg :)

Så denne opskrift er fyldt med grillet rød peber og det smager bare sååååå godt!

Pasta med grillet peberfrugt og peberfrugt pesto

 

 

 

 

 

 

 

Pasta med grillet peberfrugt og peberfrugt pesto

4 pers.

Ingredienser:

  • 2 rød peber
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 dl hvidvin
  • 1 tsk. balsamico
  • 500 g. pasta

Pesto:

  • 3 rød peber
  • 30 g. valnødder
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olie
  • Saften fra ½ citron
  • Salt/peber

Fremgangsmåde:

Skær enderne af alle de røde pebre og fjern kernerne. Del dem i to store stykker og læg dem på en bageplade på bagepapir. Tryk dem flade. Sæt dem i ovnen på grill og bag dem med skrælsiden op til de er sorte.

Put dem i en plasticpose og lad dem køle lidt af i køleskabet. Hefter er det forholdsvis nemt at trække skrællen af.

Den del som skal bruges til pesto kommes i food processor sammen med de andre ingredienser. Stil pestoen til side.

Hak løg og hvidløg og skær de resterende pebre i mindre stykker. Steg løg og hvidløg på panden, lad dem stå og småstege indtil de bliver lidt karamelliserede, tilsæt dernæst rød peber, hvidvin og balsamico. Lad det stå og simre og lad væden koge ind. Smag til med salt og peber og server med pasta samt pesto.

Spiralizer

Mit køkken er desværre ret lille – ALT for lille – så jeg har ikke så mange køkkenmaskiner som jeg godt kunne tænke mig. Min absolut vigtigste er min food processor – den kan jeg slet ikke leve uden og bruger den næsten dagligt.

Men jeg har en anden køkken “maskine” som jeg er blevet rigtig glad for, nemlig min Spiralizer. Det er ikke en rigtig maskine, den skal ikke sluttes til strøm eller noget, men når man spiser mange grøntsager er det et dejligt køkkenredskab. Den ser sådan ud:

Spiralizer

spiralizer1

 

 

 

 

 

 

Det den gør, er at den laver gulerødder, squash, rødbeder, løg og andre hårde grøntsager og frugt om til lange spiraler. Det er lidt sjovt at se at en gulerod kan blive en halv meter lang :)  Den er nem at bruge, nem at rengøre og grøntsagerne bliver bare lækre når de bliver lavet på denne måde. Har man børn, er det også en god måde at lokke rå grøntsager som gulerod og rødbede i dem eller squash “spaghetti”. Og så ser det også meget dekorativt ud.

spiralizer

 

 

 

 

 

 

 

Kartofler bliver omdannet til noget der ligner spaghetti.

kartoffelpasta

 

 

 

 

 

 

 

 

Fjollerier :)

spiralizer2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mere om grise

I går faldt jeg over en lille film på Facebook, en film som er optaget i et supermarked, godt nok ikke i Danmark, men det kunne det ligeså godt have været.

I filmen står en mand i pålægsafdelingen i supermarkedet og beder folk smage på nogen lækre pølser, som han efter sigende står og laver på en maskine. Folk er vilde med pølserne og vil gerne købe nogen, hvorefter maskinen tilsyneladende løber tør for kød.

Han går så om bagved og henter en sød lille lyserød gris og sætter den ned i maskinen (en lukket kasse). Manden er smilende og glad og bedyrer at det er sådan pølserne bliver lavet, lige på stedet og frisk fra den lille gris.

Det er så her folk stejler. Eller dem man har valgt at vise gør i hvert fald. De vil så absolut ikke have at den lille gris skal dø i maskinen, selvfølgelig ikke, den er jo sød og nuttet og de har set den sprællevende.

Den lille film viser meget tydeligt hvor fremmedgjorte vi er overfor vores mad. For det ER jo levende, søde, nuttede grise vores pølser er lavet af. Vi ser det bare ikke ske. Vores hjerne laver ikke rigtigt koblingen og vi er i en eller anden form for benægtelse. Hvis vi først havde håndteret de små grise, ville de fleste af os ikke længere have lyst til at lave dem til pølser.

mere om grise

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det, som smerter mig allermest indenfor landbruget er at se er de forhold vores stakkels grise lever under. Grisen er et af de mest intelligente pattedyr, mindst på linje med en hund og måske endda en smule mere. Der findes masser af undersøgelser og forsøg med grise som underbygger dette. Alligevel bliver de mishandlet på alle tænkelige og utænkelige måder.

Ubehagelige facts om dansk svineproduktion:

  • Hvert år producerer Danmark næsten 30 millioner grise.
  • Hver fjerde gris dør inden egentlig slagtning. 25.000 smågrise dør dagligt. Det er mere end ni millioner døde pattegrise om året. Danmark har verdens højeste pattegrisedødelighed.
  • Danske søer er spændt fast i metalbøjler. Indtil for nylig var det lovligt at fiksere søer nonstop hele deres voksenliv. Nu skal søerne være løse under en del af drægtigheden, men de fikseres resten af tiden. Søer i den industrielle produktion er derfor stadig fikseret næsten halvdelen af deres voksenliv.
  • Danske grise kommer aldrig udenfor. I den industrielle produktion lever grise hele deres liv i en stald.
  • Danske grise er blevet avlet meget større og kan ikke være i boksene og jerntremmerne maser sig ind i søernes kroppe med mærker og sår til følge. Op til 30 % af de udvoksede søer er større end deres bokse og mange af dem må sove med hovedet på fodertruget.
  • 99% af alle danske grise får klippet halerne af. Endda selvom det er ulovligt at klippe grisenes haler af rutinemæssigt.
  • Stik imod loven kastrerer man 98 procent af alle ornegrise og det foregår uden bedøvelse.
  • Pattegrise aflives ved at slynge dem mod jorden i bagbenene
  • 80% af slagtesvin lider af mavesår

Hertil kommer de frygtindgydende forhold i forbindelse med slagtningen og transporten til slagteriet. I dette blogindlæg ligger der et par film som viser dette for dem som kan holde ud at se det.

mere om grise

 

 

 

 

 

 

 

Ville du nogensinde udsætte din højtelskede hund for disse lidelser? Dine pølser, din flæskesteg, kommer fra et sted som er værre end Helvede.

Hvad sker der i hovedet på de danske landmænd? Har de glemt at deres dyr er levende, følende væsener?

Den eneste måde at stoppe den grusomme adfærd i vores landbrug er ved at sætte forbruget af svinekød ned eller endnu bedre helt at sige nej til svinekød. Så længe der er efterspørgsel efter det billige kød, stopper denne produktionsmetode ikke.

Det starter hos os – forbrugerne!

nuttet gris

http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/default/files/landbrugsdyr/svin/Svineproduktion_sandt_falsk2.pdf

http://politiken.dk/indland/ECE2677769/danske-soeer-er-for-store-til-deres-bokse-maa-sove-med-hovedet-paa-fodertruget/

http://www.information.dk/510745

http://anima.dk/fakta-om-dyrene/landbrugsdyr/grise/grisenes-hemmelige-liv/intelligente-og-komplekse-men-misforst%C3%A5et

http://anima.dk/fakta-om-dyrene/landbrugsdyr/grise

Pasta med pesto

Dette er én af de virkeligt nemme retter! Én af dem som man kan lave når man ikke kan finde på andet. Og med en god salat til, ligger den også ok på sund skalaen. Jeg foretrækker fuldkornspasta, men det havde jeg ikke lige i skabet :) Og så ER hjemmelavet pesto altså bare i en helt anden liga end den som står på hylderne i supermarkedet.

Pasta med pesto

Pasta med pesto

 

 

 

 

 

 

 

2 personer

 Ingredienser:

  • 200 gr. pasta
  • 1 potte basilikum
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1 tsk. Salt
  • 40 gr. parmesanost (kan erstattes af 1 tsk. gærflager for vegansk variant)
  • 3 spsk. pinjekerner
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. citronsaft

Fremgangsmåde:

Kog pastaen al dente. Pasta behøver ikke, som mange tror, at blive kogt i en kæmpe grydefuld vand. Det er nok, vandet lige dækker pastaen og at man husker at røre i den nu og da så den ikke klistrer sammen eller klæber på bunden.

Kom alle ingredienser til pestoen i en food processor og blend. Tilsæt lidt mere olivenolie hvis den bliver for tyk.

Server pastaen med pesto, oliven og rucola eller en blandet salat. Der er ikke ret meget næring i alm. salat, rucola er en smule bedre men endnu bedre er det med forskellige kåltyper.

Hvor meget kød spiser vi?

Jeg har spist kød det meste af mit liv. Jeg har spist det af alle de samme grunde som alle andre. Mine forældre og samfundet har lært mig at det er det man gør. Jeg har lært at vores krop har brug for proteiner fra kød og uden kød får man proteinmangel og bliver syg. Og jeg har lært at vegetarer er blege, anæmiske og fejlernærede. Og at dyrene er sat på jorden for at menneskene kan spise dem.

Men i dag ved jeg at intet af det er sandt. Vi kan sagtens få alle de proteiner vi har brug for uden at spise kød.  Med mindre man ligefrem sulter eller spiser meget ensidigt er det stort set umuligt at lide af proteinmangel i Danmark for proteiner findes i næsten al mad. Faktisk får de fleste danskere, energimæssigt set, for meget protein.

Hvor meget kød spiser vi

I Danmark spises der rigtig meget kød. Faktisk har vi aldrig spist så meget kød som vi gør nu og Danmark hører til blandt nogen af de mest kødspisende lande i verden. Produktionen af kød i Danmark er tredoblet gennem de sidste 50 år. Og på verdensbasis forventes produktionen af kød at blive yderligere næsten fordoblet inden år 2050.

kød

 

 

 

 

 

De internationale forskere i World Cancer Reseach Fund anbefaler, at det gennemsnitlige indtag af rødt kød er på max. 400 gram om ugen. Saltet kød, røget kød og kemisk forarbejdet kød skal vi helst helt undgå. Så ud med både bacon, spegepølse, leverpostej, hamburgerryg osv.

Danske mænd spiser i gennemsnit 987 gram rødt kød og kødpålæg pr. uge, eller mere end dobbelt så meget som de 400 gram. Danske kvinder ligger også for højt på 623 gram per uge.

Danskernes forbrug af kød er fordoblet over de seneste 50 år. Tidligere har kød været betragtet som en luksusvare og noget man spiste ved særlige lejligheder, men med den stigende velstand op igennem 60’erne og 70’erne begyndte forbruget af kød gradvist at stige og i dag har vi vænnet os til at alle måltider er bygget op omkring kødet.

Der er mange helbredsmæssige risici forbundet med for stort et indtag af kød.

Heldigvis begynder der for alvor at ske noget nu, kurven er begyndt at knække. Flere og flere danskere har fået øjnene op for at det er en god ide at skære ned på kødforbruget og det er blevet populært at have kødfri dage.

Om man gør det af hensyn til dyrene, klimaet, forureningen, ressourcerne, helbredet eller andet er i princippet ligemeget, bare man gør det. Og den stigende medie omtale har endelig fået folk til at begynde så småt at vågne op.

Jeg har armene oppe :)

Desværre ser det nu ud til at det går den stik modsatte vej i lande som Kina og Indien, hvor man traditionelt set har haft et meget lille kødforbrug. Men den stigende velstand i disse lande får nu desværre befolkningen til at øge deres forbrug af kød.

Lad os håbe at vi i Vesten på lang sigt efterhånden kan vise vejen. Der er dog et stykke vej derhen endnu…

grise

Vegetar moussaka

Nogen vegetarer spiser æg og mælkeprodukter, andre ikke. Før der var noget som hed veganere og der gik mode i det, tror jeg at de fleste vegetarer spiste æg og mælkeprodukter. Men nu skal alt deles op i kasser, ellers kan vi åbenbart ikke finde ud af det. Så nu hedder en vegetar som spiser æg og mælkeprodukter en lacto-ovo vegetar.

Jeg er modstander af al den kasseinddeling og om man vil spise æg og mælkeprodukter er noget man må gøre op med sig selv.

Her kommer i hvert fald en lækker og nem ret med både æg og cremefraiche til dem/os som stadig spiser det.

Vegetarmoussaka

 

 

 

 

 

 

 

Vegetar moussaka

4 pers.

Ingredienser:

  • 2 auberginer
  • 2 dl. olie
  • 2 squash
  • 1 stor dåse tomatpure
  • 2 løg
  • 500 gr. champignon
  • 3 æg
  • 1 dl. cremefraiche
  • Salt/peber

Fremgangsmåde:

Opvarm ovnen til 200 ° C. Skær auberginerne i 1 cm. tykke skiver og læg dem på bradepanden på bagepapir. Pensl dem med noget af olien og sæt dem i ovnen i mindst 15 minutter indtil de er bløde og gyldne.

Skær squash i små tern og rist dem i olie evt tilsat en smule vand så de ikke brænder på. Lad dem stege til de er bløde ca. 15 minutter. Tilsæt tomatpure.

Hak løg og champignon og steg begge dele i en gryde til de er bløde og gyldne.

Slå æggene ud i en skål og bland dem med cremefraiche.

Nu samles moussakaen:

I et ildfast fad lægges først det halve af auberginerne, derpå et lag squash/tomat, så hele champignon/løg blandingen. Derefter resten af auberginerne, resten af squashblandingen og slut med æggeblandingen øverst.

Bages i ovnen ved 200° C til æggemassen er stiv og gylden.

Server med salat og det smager bare godt :)

MRSA – Grisens hævn

For nogen tid siden var jeg til et rutine check på sygehuset, og i den forbindelse skulle jeg udfylde nogen papirer om sygdom i familien og den slags. Der var også spørgsmål om MRSA, spørgsmål om hvorvidt jeg, eller nogen i min familie havde været smittet med det eller havde arbejdet i en svinestald. Det er altså åbenbart nu så udbredt at det er blevet rutine at spørge om det. Lidt mere end en smule bekymrende!

svin

MRSA

MRSA er et ord som dukker op i medierne hyppigere og hyppigere, men hvad er det egentlig for noget?

MRSA er stafylokok-bakterier, som er modstandsdygtige overfor almindelig penicillin. Bakterierne kan blive overført fra dyr til mennesker ved direkte kontakt, og kan endvidere smitte fra menneske til menneske. Svine-MRSA blev oprindeligt overført fra mennesker til grise. Grise bliver, i modsætning til mennesker, ikke syge af bakterien, men kan altså smitte mennesker med den ved kontakt. I grisestalde er bakterien udbredt for eksempel i støvet og derfor er ansatte i svineproduktion udsat for smitte igennem deres arbejde.

Stadig flere danskere bliver smittet med bakterien og ifølge flere artikler i medierne er det nu ved at udvikle sig til en decideret epidemi, som fødevareministeriet tilsyneladende indtil videre ikke har ønsket at gøre noget ved.

I 2014 var hele 68 procent af den danske svinebesætning smittet, mens 2972 danskere blev smittet med den resistente bakterie. Samtidig viser en laboratorie-test fra Forbrugerrådet Tænk at 1/3 ud af 25 pakker svinekød fra kølediskene i danske supermarkeder indeholder den multi-resistente bakterie MRSA CC398.

Det er det enorme forbrug af antibiotika i den konventionelle svineproduktion som er hovedårsagen til, at bakterien er blevet resistent over for almindelig antibiotika. Der bruges 20 gange så meget antibiotika som i den økologiske svineproduktion i forbindelse med at smågrisene bliver vænnet fra somælk.

SO

 

 

 

 

 

 

Det der sker, er at smågrisene tages fra soen alt for tidligt når de er 3 uger gamle for at optimere produktionen. På dette tidspunkt er grisene slet ikke klar til at spise alm. foder og bliver syge af det. Ved at give smågrisene antibiotika forebyggende undgår man således at de bliver syge eller dør af den diarre, som er en naturlig følge af den alt for tidlige fravænning.

Ydermere er man, for at begrænse antibiotikaforbruget, begyndt at give smågrisene Zinkoxid, der forebygger vækst af colibakterier som giver diarré. Dette er dog yderligere problematisk da MRSA bakterien også er resistent overfor zink, og når zinken hæmmer væksten af alle andre bakterier får MRSA bakterien endnu bedre vækstmuligheder. Samtidig kan det høje zinkforbrug medføre at endnu flere bakterier bliver resistente, og i sidste ende risikerer vi at dø af en simpel lungebetændelse fordi den ikke længere kan bekæmpes med nogen former for antibiotika.

Alt sammen for at grisene kan blive taget fra soen så tidligt som muligt så de kan komme i gang med en seriøs opfedning.

Grisene er fra 6-7 ugers alderen bedre rustet til fravænningen, fordi deres immunsystem og mavetarmkanel har nået at udvikle sig til at optage foder i stedet for somælk og det ideelle er at vente til de er 12-17 uger.

Den senere fravænning vil betyde bedre livskvalitet for grisene, og man vil kunne mindske brugen af antibiotika og zink.

smågrise

 

 

 

 

Jeg finder alt dette meget bekymrende og MRSA er endnu en rigtig god grund til at vi skal presse landmændene til at ændre på deres produktionsmetoder. Den bedste måde at gøre dette er at undlade at købe svinekød fra konventionelle landbrug eller endnu bedre, slet ikke at købe svinekød!

Vi har et kæmpe ansvar som forbrugere, lad os tage det alvorligt.

 

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/16331309

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-MRSA.aspx

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/16388648

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/smitsomme-sygdomme/mrsa

http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/forbrugersikkerhed/ECE2568278/mrsa-trives-med-populaert-zink-laegemiddel-til-svin/

Indisk Tawa Pulao, indiske frikadeller og myntechutney

Jeg var fornyligt til indisk aften på den lokale skole. Det var virkelig spændende, der blev serveret skønne, smagfulde indiske retter og bagefter var der optræden med Bollywood dans. Til slut fik vi en halv times undervisning i den skønne dans, som er meget feminin og fyldt med symboler.

1511602-indian-dance

 

 

 

 

 

Jeg måtte selvfølgelig have opskrifter på de lækre retter, hvilket ikke var nemt, sådan midt i det hele, men jeg fik dog noget som jeg kunne bruge som udgangspunkt. Det er der kommet følgende ud af, det blev virkelig lækkert, og ret tæt på det vi fik serveret.

Indisk Tawa Pulao

4 pers.

 indisk tawa pulao

 

 

 

 

 

 

Ingredienser:

  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. revet ingefær
  • 3 fed hvidløg
  • ½ chili
  • 1 stort løg
  • 2 tomater
  • 1 stor gulerod
  • 1/3 blomkål
  • 1 medium kartoffel
  • 1 dl. ærter
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. bhaji masala (kunne jeg ikke opdrive så brugte garam masala)
  • 1 lille håndfuld koriander
  • 1 spsk. citronsaft
  • Salt/peber
  • Olie
  • 6 dl ris

Fremgangsmåde:

Kartoflen skrælles, koges, og skæres i tern. Guleroden skrælles og skæres i tern og blancheres i 5 minutter. Blomkål ligeså. Løg, hvidløg, tomater og chili hakkes.

Kog risen, den må endelig ikke klistre.

Varm olien op og tilsæt løg og hvidløg og lad det stege nogen minutter. Tilsæt spidskommen og ingefær og steg lidt igen. Tilsæt tomater og resten af krydderierne. Rør godt rundt og lad det simre kort. Tilsæt nu de resterende grøntsager udover koriander og lad retten stå i 5-10 minutter.

Til sidst tilsættes risen samt citronsaft og den friske koriander. Rør godt rundt og server. Denne ret smager skønt og kan sagtens serveres for sig, eller sammen med:

Indiske kartoffel frikadeller

4 pers.

Indiske kartoffel frikadeller

 

 

 

 

 

 

Ingredienser:

  • 10 kartofler. Størrelse, under middel
  • 1 pose frisk spinat
  • 4 fed hvidløg
  • 2 dl. rasp
  • 2 cm. ingefær
  • 1-2 spsk. Husk
  • Salt/peber
  • Evt. olie til stegning

Fremgangsmåde:

Kog kartoflerne og mos dem. Kog også spinaten til den falder sammen. Riv hvidløg og ingefær og bland alle ingredienserne.

Form til små frikadeller og steg i olie på panden. Kan også steges på bagepapir i ovnen, det vil jeg selv prøve næste gang, for de var ikke vildt nemme at arbejde med.

Til sidst, denne skønne myntechutney som er prikken over i’et:

Mynte chutney

 myntechutney

 

 

 

 

 

 

Ingredienser:

  • 2 store håndfulde mynte
  • 1 stor håndfuld koriander
  • 1,5 cm. revet ingefær
  • ¼ chili
  • 1 spsk. spidskommen
  • Saft af ½ citron
  • Salt
  • Lidt vand

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienserne i en food processor og tilsæt vand til chutneyen har den ønskede konsistens.

Server sammen med de øvrige retter og evt. naan brød med hvidløg:

naan brød

 

 

 

 

 

 

 

 

Det tager lidt tid det hele, men det er det værd :)