Waterfootprint

Waterfootprint, hvad er nu det for noget?

Der bruges masser af vand i hele verden til at drikke, til madlavning, til vask osv. men endnu mere bruges til dyrkning af vores mad og til at fremstille alle de ting vi bruger i dagligdagen. Den vestlige verdens alt for store forbrug af kød belaster på mange måder. Ikke alene lider dyrene men produktionen af kød kræver enorme mængder af vand.

For at fremstille 500 gr. oksekød skal der bruges en mængde vand som svarer til et bad hver dag i 6 måneder. Det er den mængde vand som har været involveret i hele processen med at fremstille det halve kg. kød, også betegnet som water footprint eller vandfodaftryk. Altså den samlede mængde ferskvand, der bruges til at fremstille de varer og tjenesteydelser, vi forbruger.

waterfootprint

 

 

 

 

 

 

Det kræver næsten 16 000 liter vand at producere et kilo oksekød. En almindelig t-shirt af bomuld kræver op mod 2 500 liter vand. Tallene fremgår ikke af vores vandregning, og vi drikker, mærker eller ser dem ikke, men de udgør størstedelen af vores vandfodaftryk.

Hvor stort er dit waterfootprint?

På denne side findes en sjov beregner hvor du kan se, hvor meget vand der er gået til at fremstille din middagstallerken. Man kan skifte alle delene ud efter behov:

http://graphics.latimes.com/food-water-footprint/

Spiser man for eksempel et måltid bestående af lige dele kød, kartofler og grøntsager samt et glas øl, får man et resultat i gallons som svarer til 3390 liter vand. Skifter man derefter sit stykke kød ud med en sojabøf, så falder vandforbruget pludselig til 839 liter!  Altså en fjerdedel, det er da noget der vil noget. Man kan også ændre på mængden af kød i forhold til grøntsager osv. og se hvad det gør ved regnskabet og man kan vælge mange forskellige typer af kød og tilbehør.

Man kan altså se her at hvad vi spiser, virkelig gør en forskel i forhold til vandforbruget.

Vandet vi forbruger forsvinder jo ikke ud i den blå luft men bliver på jorden og vender tilbage til den i et eller andet omfang. Alligevel er det et kæmpe problem at vi forbruger så meget vand, fordi der er mangel på ferskvand. Nogle steder kan man aldrig dække behovet, og der er konstant tørke. Om ca. 35 år forventes  64% af verdens befolkning  at leve i områder med vandmangel.

Vi er nødt til at mindske vores vandfodaftryk globalt for at gøre noget ved det. Er det ikke bedre at der er drikkevand nok til de mennesker der er på jorden i stedet for at vi bruger så stor en del af det til kødproduktion?

waterfootprint

 

 

 

 

 

 

Her er yderligere nogen eksempler på hvor mange liter vand der bruges til fremstilling af vore daglige fødevarer. Tallene taler vist for sig selv :)

Mængde af vand der forbruges til fremstilling:

Liter vand pr. kg. af den fremstillede vare

Grøntsager                          322

Rodfrugter                          387

Frugt                                   962

Mælk                                1020

Korn                                 1644

Æg                                   3265

Kyllingekød                       4325

Smør                                5553

Svinekød                          5988

Fårekød                            8763

Oksekød                         15415

På denne side kan man checke sit eget waterfootprint som afhænger af køn, bopæl, indtægt og spisevaner:

http://waterfootprint.org/en/resources/interactive-tools/personal-water-footprint-calculator/

Gør noget godt for verden og dine medmennesker – skær ned på forbruget af kød.

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2760970/500-gram-koed-kraever-vand-svarende-til-et-bad-hver-dag-i-seks-maaneder/

http://old.etiskraad.dk/da-DK/Temauniverser/Etikoglivet/Stamcellekoed.aspx

http://waterfootprint.org/en/

Bacon – den veganske slags

Alle elsker bacon. Eller næsten alle i hvert fald :) Nogen kan måske ligefrem ikke overskue at blive vegetar alene på grund af bacon.

Men bacon er ikke sundt, langt fra. Der er faktisk ikke rigtig noget godt at sige om bacon udover lige smagen. Det er fyldt med det usunde fedt samt nitrit og andre tilsætningsstoffer.

For slet ikke at tale om den stakkels gris som har måttet ligge krop til.

Men der er godt nyt, for det kan faktisk lade sig gøre at lave noget som minder så meget om bacon at man ikke mærker savnet efter den ægte vare.

Bacon

Der er flere forskellige måder at lave det på, jeg har afprøvet 3 af dem. Jeg vil starte med noget helt nyt som er opfundet af folkene bag www.veganer.nu. De kalder det for lækon og det er lavet af rispapir.

Lækon

Det lyder ret mærkeligt, ikke? Bacon lavet af rispapir. Hvordan kommer man overhovedet på den tanke? Men et faktum er det at det smager fantastisk, det er virkelig sprødt og smagen minder rigtig meget om bacon. Rispapir fås blandt andet i de asiatiske supermarkeder.

rispapir

 

 

 

 

 

 

Her er et billede af mit forsøg:

lækon

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det ligner da virkelig meget bacon, ikke? Det er ret nemt at lave og opskriften kan du finde her: Lækon

Nr. to mulighed er lavet af shiitake svampe og den opskrift kommer her:

Bacon af shiitake svampe

Denne form for bacon tager sig ikke helt så flot ud, for svampene er små men det smager også rigtig baconagtigt og bliver meget sprødt og lækkert.

Det er meget nemt at lave og jeg foreslår man gør det på følgende måde:

4 pers.

Ingredienser:

  • 2 bakker shiitake svampe (kan f.eks. købes i Føtex)
  • 4 spsk. olie
  •  8 tsk. soja
  • ½ tsk. røget paprika
  • 2 tsk. gærflager

Shiitake bacon

 

 

 

 

 

 

 

 

Fremgangsmåde:

De svampe jeg har købt har været rene og klar til brug, ellers børstes de fri for jord. Skær dem i skiver af 3 mm, ikke tykkere hvis de skal være sprøde og det skal de efter min mening. Skær stokken af og skær også den i skiver læg den evt. ved.  Rør marinaden sammen af de øvrige ingredienser og kom det hele i en skål. Rør godt rundt så alle svampeskiverne er dækket. Lad den stå mindst et kvarter og gerne flere timer.

Tænd ovnen på 175° og fordel svampene på bagepladen på et stykke bagepapir. De skal ligge i ét lag og have 15-20 minutter i ovnen.

Kunsten er nu at få dem alle sprøde uden at de bliver brændt. De vil under alle omstændigheder blive sorte, men det gør svampe jo. Men er nogen af dem for tykke, vil de blive bløde og de tyndeste kan blive sorte. Man kan evt. prøve sig frem, sætte ovnen op på 200 °, eller give dem noget varmluft. Hvis de alle skal være sprøde og ikke brændte, er det bedst at tage dem ud af ovnen lidt efter lidt.

Men – de bliver først rigtig sprøde når de er blevet kolde.

De smager virkelig fantastisk, du vil blive overrasket over hvor meget de minder om bacon både i smag og konsistens. Og så er de jo – i modsætning til bacon – sunde.

Jeg har så gemt min egen favorit til sidst,  nemlig facon (de navne :) ) Jeg ved ikke hvem der har opfundet denne opskrift og navnet men den kan findes i mange variationer rundt omkring. Det er marinaden som varierer og jeg har prøvet mig lidt frem og er kommet frem til den som jeg synes smager mest af bacon. Mange vil måske synes at lækon opskriften er den bedste (den med rispapir) men jeg synes der er for lidt bid i den, det føles lidt for meget som at spise luft.

Tofu som bacon = Facon (fæjkon)

4 pers.

Facon

 

 

 

 

Ingredienser:

  • 500 g fast tofu
  • 3 spsk. olie
  • 3 spsk. soja
  • 1 tsk. røget paprika
  • 6 spsk. gærflager
  • 2 spsk. vand
  • 1 tsk. liquid smoke *
  • Olie til stegning

Fremgangsmåde:

Skær tofuen i små tern som er max ½ cm. tykke. Steg ternene i olie til de er sprøde på alle sider fuldstændig som med bacon. Rør ofte.

Bland alle de andre ingredienser imens. Marinaden skal være ret tyk.

Når tofuternene er sprøde kommes de direkte fra panden over i marinaden. Rør godt rundt og lad dem stå og trække et kvarters tid. Tilbage på panden med det hele og lad det stege et par minutter igen.

Brændende kærlighed med facon:

Facon1

 

 

 

 

 

 

 

Du vil blive overrasket over hvor meget disse opskrifter minder om bacon. Baconsmagen kommer fra gærflagerne, sojaen, den røgede paprika samt liquid smoke. Forholdet er lidt forskelligt i de tre opskrifter og jeg har endnu ikke fundet den helt perfekte sammensætning. Men smag og behag er også forskellig, så prøv dig frem.

God fornøjelse :)

 

*Kan købes i Sallings webshop

Pasta med artiskok og oliven

Hjemme hos os spiser vi en del pasta. Det er altid et hit hos børnene og så kan man variere det på et utal af måder. Dette er en meget simpel ret med få ingredienser, én af dem man hurtigt kan bikse sammen i hverdagen og alligevel smager den skønt. Denne er dog nok knap så børne egnet :)

Jeg har altid været vild med artiskokhjerter, de smager bare godt, uanset hvordan man serverer dem.

Vælg oliven af god kvalitet, der er virkelig forskel i smagen.

Pasta med artiskok og oliven   

pasta med artiskok og oliven

 

 

 

 

 

 

 

 

4 pers.

Ingredienser:

  • 500 g. pasta
  • 4 fed hvidløg
  • 150 g. oliven
  • 1 dåse artiskokhjerter
  • 1 dl hvidvin
  • Olie
  • Salt/peber
  • Oregano
  • Basilikum

Fremgangsmåde:

Skær artiskokhjerter i kvarte. Hak hvidløg og halver oliven. Steg hvidløg i olie, tilsæt oliven og artiskok og lad det stå og simre i 5 minutter. Tilsæt dernæst hvidvin og krydderier. Lad det småkoge indtil alkoholen er fordampet. Smag til med salt og peber og server med en god pasta.

Kød og CO2

Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor jeg ikke spiser kød. Og det er et spørgsmål, som kræver et stort svar, for der er jo mange grunde. For mig er dyrevelfærden og etikken omkring at spise dyr den vigtigste grund, men der er jo mange andre ting indover.

Kød og CO2

I gode gamle Danmark bliver der udledt mere CO2 i forbindelse med produktionen og transporten af vores fødevarer, end der samlet set bliver udledt fra alle danskernes personbiler.  Dette skyldes ikke mindst vores store forbrug af kød.

En af grundene er dyrenes foder. Meget af dette er produceret udenfor Danmarks grænser og kommer fra andre lande i Europa og endda så langt væk fra som fjernøsten og Sydamerika. En stor del af det er soyabønner som bliver produceret i Sydamerika.

Samtidig forurener dyrene, når de spiser, især køer og får, som udleder drivhusgasser i forbindelse med fordøjelsesprocessen.

komøg

 

 

 

 

 

 

Ifølge en rapport fra FN genererer kødbranchen 18 procent flere skadelige drivhusgasser end transportsektoren.

Derudover står den animalske produktion bag 37 procent af verdens menneskeskabte metan-afgivelse, og ikke mindst 64 procent af den samlede ammoniak-udledning, der er medvirkende årsag til syreregn.

Så det kan godt være, man tror man lever vældig miljøvenligt, når man skifter sin gamle bil ud eller tager cyklen – men man kan altså gøre endnu mere for miljøet, hvis man nedsætter sit kødforbrug.

Forskellige varers klimabelastning:

Fødevarer                                                  kg  CO2-ækv./kg

Oksekød, kg slagtekrop (ammekvæg)      25,6

Oksekød, kg slagtekrop (tyrekalve)          12,6

Kylling (hel frossen)                                     3,7

Gul ost                                                       11,3

Æg (20 stk.)                                                2,0

Letmælk                                                      1,2

Rejer (pillede og frosne)                           10,5

Vild torsk (hel, fersk)                                  1,2

Drivhusagurker                                         4,37

Vegetabilsk olie                                        3,63

Drivhustomater                                        3,45

Hvedemel                                                 1,13

Rugbrød (frisk)                                         0,79

Havregryn                                                0,79

Kartofler                                                   0,21

Gulerødder                                               0,12

Så spis lidt flere gulerødder og lidt mindre oksekød og gør noget godt for vores smukke planet :)

Kødproduktionen belaster også kolossalt i forhold til rydning af regnskov samt sult i verden, hvilket jeg har skrevet om i et tidligere blogindlæg her.

Og se filmen Cowspiracy, en interessant og oplysende film om netop dette emne.

cowspiracy

 

 

 

 

 

Min datter og jeg er i hvert fald rørende enige om at kørerne er vores venner, ikke vores mad :)

Køer

 

 

 

 

 

 

 

 

https://ing.dk/artikel/koer-og-svin-forurener-mere-end-biler

http://www.dr.dk/levnu/mad/din-mad-forurener-mere-end-din-bil

http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/natur-klima-og-foedevarer/undervisning-til-grundskolen/stamcellekoed/koedspisning-og-klimaforandringer

Instagram

Jeg vil lige dele nogen af mine seneste billeder fra min Instagram profil GAIA.VITA. På et eller andet tidspunkt lukker jeg bloggen her og går all in på Instagram i stedet, det tiltaler mig meget at man der ved hjælp af et enkelt lille # kan komme i kontakt med hele verden :) Måske vi ses på Instagram, hvor man også kan finde mange af mine opskrifter.

gaia.vita

 

 

 

 

 

 

 

 

gaia.vita

 

 

 

 

 

 

 

 

ærte

gaia.vita

 

 

 

 

 

 

 

 

gaia.vita

 

 

 

 

 

 

 

 

gaia.vita

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

buddha

 

 

gaia.vita

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

rødder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

æg

yinyang

kartofler

gaia.vita

Sygdomme relateret til kødspisning

Der er lavet utallige undersøgelser omkring kødspisning og diverse sygdomme og som med alt andet er der delte meninger og forskelligartede resultater.

Men der er efterhånden enighed om at der er helbredsmæssige fordele ved at:

  • holde kødindtaget lavt
  • spise magert kød
  • minimere indtaget af forarbejdet kød

Et stort forbrug af kød KAN have effekt i forekomsten af følgende sygdomme:

Tyktarms- og endetarmskræft

Mavekræft

Blærekræft

Diabetes

Hjerte-karsygdomme/blodprop i hjertet

MRSA samt diverse andre bakterieinfektioner

Fedme – som jo ikke er en sygdom i sig selv, men som fører til andre sygdomme

Højere dødelighed generelt

Der er endvidere undersøgelser som tyder på at kvinder som spiser meget kød også har langt større risiko for at udvikle hormonfølsom brystkræft

Alt sammen sygdomme som jeg i hvert fald gerne springer over. Og når jeg så samtidig kan gøre en god gerning for miljøet, en hel masse dyr samt hele planeten jorden – tja, så giver det hele sig selv.

solsikker

 

 

 

 

 

http://ing.dk/artikel/vegetarer-far-faerre-blodpropper-109867

http://videnskab.dk/krop-sundhed/du-far-darligere-helbred-af-rodt-kod

http://www.bt.dk/sygdomme/flere-farlige-bakterier-i-koed

 

Havregrødschips

Jeg var en smule spændt første gang jeg lavede disse, men de var utroligt nemme at lave og meget vellykkede. Man kan bruge dem som et sprødt drys på supper og andre retter, eller som chips med salsa eller bare som en snack alene. I modsætning til franske kartofler er disse sunde, der er hverken fedt eller sukker i dem.

Havregrødschips

Havregrødschips

 

 

 

 

 

 

Ingredienser

  • 2,5 dl havregryn (finvalsede)
  • 5 dl vand
  • Salt
  • Evt. krydderier

Fremgangsmåde:

Bland havregryn, vand og salt i en gryde og kog havregrøden under omrøring ca. 5 minutter til den bliver tyk.

Smør den ud i et tyndt lag på en bageplade med bagepapir, denne portion passer meget godt til en bradepande.

Drys med krydderier, prøv dig frem, jeg har prøvet med chili, hvilket jeg ikke var så vild med. Man kan nøjes med lidt mere salt, evt. noget origano.

Bag grøden ved 175° C varmluft i ca. 60 min. indtil den er sprød og gylden. Træk dejen af bagepapiret og bræk den i mindre stykker.

Havregrødschips

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prøv dem f.eks sammen med mexicansk bønnesuppe med guacamole

Mexicansk bønnesuppe med guacamole

Jeg har forelsket mig i denne ret, som måske mere er en vinterret, men jeg elsker jo suppe og kan spise alle slags suppe på alle tider af året. Dette kommer helt klart til at være én af mine favoritter. Den er nem at lave, sund, og smager af noget. Og så kan man jo selv bestemme hvor stærk man vil have den.

Mexicansk bønnesuppe med guacamole   

bønnesuppe

 

 

 

 

 

 

 

3-4 pers.

Ingredienser (suppe)

  • 3 spsk. olie
  • 1 stort hakket løg
  • 4 fed hvidløg, hakket
  • 3 tsk. stødt koriander
  • 4 tsk. stødt spidskommen
  • 1 stor rød peberfrugt, hakket
  • 1 rød chili, finthakket
  • 400 g kidneybønner  fra dåse
  • 1 liter tomatjuice
  • 4 dl vand
  • 1 spsk. shiracha
  • ca. 3 dl smuldrede tortillachips
  • Salt/peber

Ingredienser (guacamole)

  • 2 modne avocadoer
  • saft af ½ citron
  • 1 fed hvidløg
  • Salt/peber
  • 1 knsp cayennepeber

Fremgangsmåde:

Steg løg, hvidløg, chili og rød peber i ca. 10 minutter til de er bløde og lækre. Tilsæt koriander, spidskommen, shiracha og bønner samt tomatjuice og vand. Lad det stå og simre i ca. 20 minutter.

I mellemtiden laves guacamolen: Mos avocadoerne med en gaffel, kom hvidløg i hvidløgspresser og tilsæt krydderier og citron og bland det hele.

Når suppen har simret i 20 minutter tilsættes de smuldrede tortillachips og suppen kommes i blender eller foodprocessor. Server suppen med guacamole og måske med havregrødschips som er sunde, sprøde og lækre.

inspireret af: Vegetaropskrifter.com