Der er ingen ko på isen, eller?

Endnu en dejlig gåtur i Østerådalen, hvor denne smukke svane legede Bambi på glatis :) Den var sulten og der var nogen som fodrede den med brød. Jeg tror ikke det er en optimal kost for en svane men den spiste med en glubende appetit og havde lidt svært ved at balancere på isen. Der samlede sig hurtigt en lille flok, som ville se på den smukke fugl.

Svane svane

 

Dette skal dog ikke handle så meget om svaner, men mere om køer. Dem går der også en del af her i Østerådalen men selvfølgelig ikke på denne tid af året.

Af alle vore landbrugsdyr er malkekoen trods alt den, som har det bedste liv. Alligevel har den det ikke nær så godt, som jeg har gået rundt og troet. For eksempel har jeg altid troet at en ko kun fødte én kalv, hvorefter den blev ved at give mælk for evigt hvis den kontinuerligt blev malket. Men sådan hænger det desværre ikke sammen. I virkeligheden lever koen et usselt liv i slaveri med gentagne insemineringer og gentagne fødsler af kalve, den aldrig får lov at beholde.

For at koen kan blive ved at producere mælk, skal den nemlig føde en ny kalv hvert år.

Kvier (hunkøer) insemineres første gang når de er 13-16 måneder gamle. De er drægtige i ni måneder, og føder således første gang, når de er ca. 2 år gamle. Samtidig begynder de at producere mælk.

Koen får ikke lov at beholde sin kalv i mere end max 12 timer, 24 timer i det økologiske landbrug, hvorefter kalven bliver fjernet. Koen sørger ofte over tabet af sin kalv og søger efter den, og kalder på den, længe efter at den er blevet fjernet. Kalven kalder også på sin mor.

11000826_10152800073862511_1345213263775090788_n

 

 

 

 

 

 

 

I naturen ville en kalv die til den var mindst 1/2 år gammel men i landbruget får den ikke den mulighed og lever i stedet af mælkeerstatning, kraftfoder og hø. Mange kalve dør fordi de ikke kan få næring nok på dette stadie.

Samtidig begynder man at malke koen, en malkeko skal malkes 2-3 gange i døgnet. Det foregår ved at de bliver koblet op til store malkemaskiner.  Tre måneder efter fødslen af den første kalv, bliver koen insemineret igen. 9 måneder efter føder den så en ny kalv og sådan fortsætter det indtil koen er blevet 3-4 år gammel, hvorefter den slagtes fordi mælkeydelsen falder med alderen.

stald med køer

 

 

 

 

 

 

 

Det er nok ikke sådan en ko har lyst til at leve, spise, hvis den selv kunne vælge?

1212665-foto-opdracht-186780-boerderij-nl-bladcode-60601-internet-reportage-melkvee-bedrijf-van-de-familie-bos

 

 

 

 

 

 

 

 

Mange køer lever det meste af deres liv i store haller og komøgsfyldte mudderindhegninger. I dag får kun 25 procent af de danske malkekøer lov til at komme på græs i sommerhalvåret, mens tallet var på 75 procent i 2003.

Disse haller er ofte mættet med ammoniak, metan og andre giftige kemikalier, alt sammen akkumuleret fra store mængder af komøg, og køerne er tvunget til at indånde dampene konstant. Dampene kan give køerne kroniske vejrtrækningsproblemer, hvilket gør deres vejrtrækning smertefuld

Koens naturlige levetid er 25 år, men køer i det konventionelle landbrug lever altså kun 1/6 af den tid. Ved slagtetidspunktet er de ofte halte på grund af de beskidte stalde og belastningen ved konstant at blive gjort drægtige og give mælk.

Før eller siden skal såvel de udtjente malkekøer samt kalvene som er blevet fedet op som kødkvæg jo slagtes, og dette er en rædsel i sig selv.

ko

 

 

 

 

 

Dyrene gennes ind i vogne, hvor de står proppet sammen op til 40 køer og hverken får mad eller drikke på hele turen til slagteriet og det kan i nogle tilfælde tage flere dage. Om sommeren står de der i op til 35 grader og ofte kollapser de og får hedeslag i varmen. Om vinteren kan de risikere at fryse fast til siderne af vognen hvis de tisser eller har afføring, så slagteriarbejderen må hakke dem fri med et brækjern. Køer, der er for syge eller skadede til at gå, får reb eller kæder bundet rundt om deres ben, så de kan trækkes op på vognen.

Efter en forfærdelig rejse bliver de skræmte og afkræftede dyr gennet ind i slagteriet. Hvert år er mange køer enten halte, frosset fast til siderne af vognen eller døde af hedeslag når de ankommer til slagteriet. De svageste af dem kan ikke gå.

Ofte vil skræmte dyr ikke forlade vognen, og resultatet af dette er, at de bliver slået med elektriske stave eller trækkes ud med kæder og gaffeltrucks.

cow

 

 

 

 

 

 

 

En slagteriarbejder forklarer, hvordan svage køer bliver behandlet: ”Arbejderne trækker i dem indtil deres hud bliver flået af, indtil blodet bare drypper på stålet og betonen… Køerne skriger med tungen hængende ud af munden.”

Efter at de er ude af vognen, tvinges køerne gennem en slidse, og skydes i hovedet med en boltpistol. Fordi koen går hurtigt, og fordi arbejderne ofte er ringe trænet, er det ikke sjældent at denne teknik fejler. En effektiv aflivning kræver et præcisionsskud, hvilket slagteriarbejdere må levere mange gange dagligt til store, skræmte dyr som ofte vejer 500 kg eller mere.

Nogle køer er derfor stadig ved fuld bevidsthed når deres hals bliver skåret over, og deres lemmer bliver savet af.

Slagtning af ko

 

 

 

 

 

 

 

Det er simpelthen bare ikke godt nok. Jeg arbejder selv lige ved siden af et kvægslagteri og ser vognene komme med køerne og hører dem muuhe af skræk derovre.

En ko er et blidt og kærligt væsen som fortjener langt bedre end det vi byder den. Den fortjener et liv i frihed hvor den kan gå og græsse og hvor kalven kan få lov at gå ved sin mor indtil den er stor nok.

inseminering af ko

 

https://www.lf.dk/lf/Viden%20om/Landbrugsproduktion/Husdyr/Kvag

http://anima.dk/fakta-om-dyrene/landbrugsdyr/k%C3%B8er/k%C3%B8er-opdr%C3%A6ttet-for-m%C3%A6lk

http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/adskillelse-mellem-ko-og-kalv#7dPipBh1uFJCzM6X.97

http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1984343/selvfoelgelig-kommer-koeerne-paa-graes/

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *