Det empatiske valg…

Der er sket en udvikling i de senere år i forhold til hvordan videnskaben ser på dyr. Man ved nu – i modsætning til tidligere – at dyr er langt mere bevidste og følende væsener end man før har troet.

IMG_9941

Desværre har denne viden endnu ikke påvirket de fleste menneskers spisevaner. De færreste tænker over, at det lækre stykke kød lige der på tallerkenen har været et levende, følende væsen for ikke ret lang tid siden. Som trak vejret og gik rundt på jorden og var bevidst i et eller andet omfang. Dyr har også følelser. De adskiller sig ikke i væsentlig grad fra mennesker på dette punkt.

De føler sult, de føler frygt, de føler sorg, de føler træthed, de føler glæde, de føler kulde, de føler varme, de føler kærlighed, de føler empati. De har behov af social, fysisk og følelsesmæssig art. Behov, de ikke får opfyldt.

I stedet for at leve et frit liv i overensstemmelse med deres behov og naturlige instinkter bliver de behandlet som slaver og mishandlet hele vejen igennem fra fødsel til død.

a3bb94_64aad8be538d4fd7b7c8ce99a2a78647

Dette gælder såvel pattedyr som fjerkræ.

Har de ikke det rette køn, bliver de kvast straks efter klækning. De får deres kønsorganer fjernet og deres horn og næb klippet uden bedøvelse, deres afkom bliver fjernet kort efter fødslen. De bliver tvunget til overspisning og avlet til ukendelighed og må som følge heraf leve et liv i smerte. Deres korte liv bliver levet i trældom, stuvet sammen i deres eget tis og afføring og fikseret i små bokse som levende fødemaskiner.

Eneste udfrielse af dette slaveri er døden og den kommer til gengæld også stensikkert og langt før tid. Turen til slagteriet såvel som selve slagtningen er et mareridt i sig selv, et mareridt af frygt og smerte.

Og det er altså milliarder af dyr vi taler om her på verdensplan.

Hvordan kan vi kalde os empatiske væsener, når vi samtidig lader dette ske? Når vi samtidig tager del i det? Omfatter vores empati kun vores egen art? Vores egen art og så en lille håndfuld hunde, katte og nogen gnavere? Dyrearter, som vi tilfældigt har udvalgt som vores helt særlige følgesvende? For intet adskiller jo disse dyr fra dem, som vi spiser.

høne med kyllinger

Men lige fra vi var ca. ½ år gamle er vi blevet præsenteret for kød fra de gængse landbrugsdyr og har lært at det er ok og normalt at spise dem. Vores forældre har blåstemplet det for os fra dag 1. Det er så indgroet i os, at vi ikke så meget som tænker på at sætte spørgsmålstegn ved det.

Men dyrene er ikke sat på denne jord til gavn for os mennesker. De er ikke sat her for vores tilfredsstillelse og udnyttelse. Og det er ikke ok. Det bliver aldrig ok. Dit bacon og din flæskesteg, dine kyllingelår, der er levende dyr bagved som har lidt hele vejen til din tallerken.

Vi kan simpelthen ikke være det bekendt.

Vi dækker os ind under at mennesket altid har spist kød og er skabt til det. Men det er ikke rigtigt, mennesket har aldrig levet af kød i det omfang, som vi gør i dag. Og vi har et valg. Vi er ikke hulemænd og vi har ikke brug for kød. Der er masser af andre, mere empatiske valg.

Heldigvis er der håb. Håb for at tingene vil ændre sig. For en udvikling er i gang. Det ulmer ligeså stille rundt omkring. Flere og flere får øjnene op for at det må stoppe. Flere og flere nægter at deltage i mishandlingen. Og flere og flere er begyndt at forstå at vore spisevaner også belaster vores jord i overdreven grad.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at den udvikling som er startet, kun er begyndelsen. Begyndelsen på en udvikling som vil ende med at vi helt stopper med at spise dyr. En dag vil det føles ligeså forkert at spise dyr, som det i dag føles at spise andre mennesker. Og det er den vej vi skal.

Men der er langt igen.

Lad os sammen vælge den empatiske vej.

nuttet gris

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *