Falafler af søde kartofler

Denne opskrift stammer fra Persilles blog og den kan varmt anbefales. Disse kan bruges som falafler i pitabrød eller som frikadeller, de kan også sagtens bruges som pålæg og smager skønt. De er selvfølgelig suuuunde, fyldt med grøntsager og kan spises med meget god samvittighed :)

Falafler af søde kartofler

Falafler af søde kartofler

 

 

 

 

 

 

 

2 pers.

Ingredienser:

  • 1 lille spsk hørfrø
  • 3 spsk vand
  • 500 g søde kartofler – skrællet og skåret i mindre tern
  • 1 persillerod – skrællet og skåret i tern
  • 3 forårsløg – fint snittet
  • Saft af ½ citron
  • 3 fed hvidløg – presset
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk chiliflager
  • Salt og peber
  • 1½ -2 dl rasp
  • Olie til stegning

Sæt hørfrø i vand ca. 10 minutter. Kog kartofler og persillerod møre.

Mos de kogte søde kartofler og persillerod med en gaffel og bland det til en fars sammen med de udblødte hørfrø, forårsløg, citronsaft, hvidløg, spidskommen, chiliflager, salt, peber og rasp.

Form farsen til 16-18 kugler og steg dem gyldne på begge sider i rigeligt olie ved lav varme.

Serveres evt. med guacamole lavet udelukkende af avocado, hvidløg og citronsaft eller med denne dressing fra Vanløse blues som jeg er helt vild med og spiser til hvad som helst:

 Tahindressing:

50 g tahin,
1 fed knust hvidløg
Saften fra 1 citron
Salt og peber
ca. 1/2 dl. vand

Bland det hele og dressingen er klar.

Bon appetit :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *