Grøntsagssuppe med hvide bønner

Jeg er vild med suppe, det skal ikke være nogen hemmelighed. Jeg har mange favoritter, jeg kan simpelthen ikke vælge imellem dem. Men denne røg da godt nok lige ind i toppen af top 10 :) Den er bare så lækker og fyldig, og det er ikke så mærkeligt med alle de skønne ting der er i den. Det bliver en ret jeg kommer til at vende tilbage til mange gange. Og så er den bare sund og fyldt med vitaminer og proteiner.

suppe med hvide bønner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grøntsagssuppe med hvide bønner

6 pers.

  • 1 stort løg
  • 4 fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • 3 stængler bladselleri
  • 1 porre
  • 1 stor dåse tomatpure
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 4 dl kogte hvide bønner
  • 1,5-2 liter grøntsagsbouillon
  • ½ butternut squash
  • 1 pose frisk grønkål
  • Salt/peber
  • En smule chilipulver
  • Timian
  • Olie

Fremgangsmåde:

Bønnerne forberedes 1-2 dage før, de skal både stå i blød og koges. Mængdeangivelsen her er EFTER kogning. Hak løg og hvidløg og rist det let i olien i en gryde. Skær gulerødder, bladselleri, porre og butternut squash i mindre stykker og kom det hele i gryden sammen med bønner, tomatpure, hakkede tomater samt bouillon, chili og timian.

Lad det stå og simre i ca. 20 minutter og skær imens kålen i mindre stykker og kom også den i. Småkog i yderligere 5-10 minutter indtil kålen er faldet sammen, smag til med salt og peber og server med et godt stykke brød.

Det smager bare såååååå godt :)

Grøntsagssuppe med hvide bønner

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: helloglow.co

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *