I Kina spiser de hunde

Jeg har tænkt rigtig meget over, hvorfor vi spiser som vi gør, Hvorfor spiser vi et lille udvalg af dyr, mens andre er helt utænkelige at sætte tænderne i?

Jeg præsenterer lige disse to nuttede fyre, som Freja, min mindste datter, havde som kæledyr. De hed Pjuske og Snuske og levede et lykkeligt marsvineliv her hos os.

Marsvin1

Var der mon nogen, som kunne tænke sig at spise dem til aftensmad? Måske en lille marsvinestuvning? Nej, lyder ikke så tillokkende, vel?

Men marsvinet stammer fra Sydamerika, og der spiser man dem i stor stil. Der holder man dem ligesom vi holdt høns i gamle dage, og se bare denne anretning:

marsvin

I Sydamerika, helt normalt. Men i Danmark, nej.

I Kina spiser de hunde. I Vesten fordømmer vi den kinesiske hundefestival, hvor hundredevis af hunde bliver slagtet i stor stil på åben gade. Det synes vi, er rigtig ubehageligt, for i Danmark er hunde kæledyr.

I muslimske lande er hunde og katte og selvfølgelig grise urene dyr. Man kunne aldrig drømme om at sætte tænderne i dem og man har heller ikke hunde og katte som kæledyr og rører helst slet ikke ved dem.

I Indien er koen meget hellig. I Danmark synes vi den smager godt.

På Færøerne spiser man grindehvaler. Jeg har boet deroppe i et år og selv overværet et grindedrab, hvor der blev slagtet dusinvis af hvaler og blodet flød i stride strømme. Det kan Greenpeace ikke lide, og det kan vi andre heller ikke.

Og hvis man spørger folk, om de støtter dyremishandling, så siger alle NEJ selvfølgelig ikke. Og alle er helt oppe på mærkerne, hvis de i gadebilledet eller i medierne oplever at en hund eller en kat er blevet mishandlet. For det må man ikke i Danmark og den, som har begået udåden, bliver gerne lynchet offentligt, hvis muligt.

Men alligevel støtter vi allesammen dyremishandling og vi gør det uden at blinke.

For ingen dyremishandling er større end den som foregår i landbruget og den støtter vi hver eneste gang, vi sætter tænderne i en frikadelle eller en flæskesteg. Vi accepterer mishandlingen, så længe det er en gris, en ko, en høne, en kalkun. Hvorfor er det sådan?

Og hvorfor synes vi nogen dyr er lækre at spise, mens andre er direkte ulækre? Hvorfor spiser vi for eksempel ikke rotter?

Men der ER ingen logik i det, for det er alt sammen kulturelt bestemt.

I Danmark er vi, fra vi var ca. 1 år gamle, blevet præsenteret for kød fra de gængse landbrugsdyr og har lært at det er ok og normalt at spise dem. Vores forældre har blåstemplet det for os fra dag 1. I Sydamerika lærer børnene at det er ok og normalt at spise marsvin og i Kina er det det samme med hunde. Og så fremdeles.

Men det er på tide, vi får gjort op med dette. Det er på tide, vi begynder at stille spørgsmålstegn ved det. Vi skal spørge os selv om det virkelig er i orden.

For der ER ingen forskel.

Der er ingen forskel på en gris og en hund. Grisen mærker også smerten. Grisen mærker også angsten. Den mærker det ligeså meget som hunden. Og det er ligeså synd at mishandle grisen som det er at mishandle hunden.

Grise er også, ligesom hunde og katte, sociale, legesyge og empatiske dyr, som passer på deres afkom og har komplekse sociale kulturer indenfor hver deres verden og grises intelligens ligger sandsynligvis på linje med eller ifølge nogen forskning måske endda over hundes.

Prøv at se på dette billede fra den kinesiske hundefestival, det er ikke så rart, for de hunde er på vej til slagtning.

kinesisk hundefestival

Og se så på billedet af grisen.

dyremishandling

Er det ikke ligeså slemt?

Jeg ville ønske, jeg havde fået åbnet mine øjne for dette, da mine børn var små. Så ville jeg have lært dem fra starten, at man skal respektere alt liv på jorden. At dyrene ikke er sat på jorden for at vi kan udnytte dem og at vi ikke har nogen ret til det.

Jeg er glad for, at jeg ikke længere tager del i denne mishandling og udnyttelse.

Vi har ikke brug for det og det er ikke nødvendigt.

dyrevelfærd

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *