Jorden kalder

Jorden kalder i høj grad. Jorden kalder mennesket.

Men mennesket lytter ikke. Ikke rigtigt. Vores stakkels jord, stakkels smukke Gaia har det ikke godt. Hun sveder og koger og lider under det pres vi mennesker udsætter hende for. Klimaet ændrer sig lidt efter lidt over hele jorden og det taler vi en del om. Vi gør bare ikke rigtig noget.

jorden

Mange tror at klimaforskerne er uenige om hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte. Men de er ikke uenige, forskerne er tværtimod enige i at forandringerne ER menneskeskabte. (Undtagen måske lige Jørgen Lomborg, men han er bare konsekvent uenig i det som alle de andre mener). De er også enige i at det er for sent at gøre noget. I hvert fald i det nuværende tempo. Der skal ske meget mere meget hurtigere hvis vi skal nå at forhindre en global katastrofe på længere sigt. Der er en mangfoldighed af liv på denne jord og det gør ondt at se hvordan vi udpiner jorden og hensynsløst bruger og misbruger den efter vores eget forgodtbefindende og uden respekt for andet liv.

Regnskoven udryddes hensynsløst for blandt andet at skaffe plads til dyrkning af sojabønner til foder til den enorme mængde af landbrugsdyr. Resultatet af alt for mange landbrugsdyr og alt for lidt regnskov er massive klimaforandringer, og dyrebare dyre- og plantearter som forsvinder for evigt. Senest er det orangutangen som nu er meget tæt på total udryddelse i det fri.

orangutan-481008_960_720

Jeg har kaldt min blog gaiavita. Gaia betyder jord og vita liv. Alt liv på denne jord er dyrebart og det smerter mig at se hvor respektløst vi behandler jorden og livet på den blot for at stille vores eget konstant stigende behov for mere, mere, mere. Vi mishandler naturen, vi mishandler dyrene. Og vi lukker øjnene for den skade vi forvolder.

Men vi kommer til at betale prisen. Moder jord kan nemlig sagtens undvære mennesket. Men mennesket kan ikke undvære hende. Og vi bliver vores egen undergang hvis vi ikke stopper op nu.

Hvad rager det mig, tænker du måske. Hvad kan jeg gøre ved det. Men det er os, forbrugerne, de helt almindelige mennesker, masserne, som skal ændre verden. Vi har et ansvar, og det er nu, vi skal være os det ansvar bevidst.

  • Køb økologisk

  • Stop overforbruget

  • Skær drastisk ned på kødforbruget

  • Spar på vand, el og varme

  • Genbrug, genbrug, genbrug

  • Køb ikke produkter med mikroplast

  • Minimer dit affald

I skrivende stund er der 7.445.762.080 mennesker i verden og det tal stiger hvert sekund. Hvis den rige del af af dette vanvittige tal tager ansvar og handler, så vil det virkelig batte noget i verden. 

Der findes nogen meget interessante tal på denne side: http://www.worldometers.info/da/

Vi skal værne om vores jord. Det skylder vi de kommende generationer af vores egen art samt alt det andet dyrebare liv på denne planet.

gaia

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *