Mit liv som gris

Forrige søndag var det igen det skønneste vejr her i Aalborg og jeg gik en lang tur i skoven med en veninde og en dejlig hund ved navn Zeus, som min søn Steffan passede for en ven.

Solen skinnede fra en klar himmel og lyset reflekterede i iskrystallerne, så det så ud som om hele skoven var bestrøet med diamanter.

Hunden sprang kåd omkring og legede i sneen og det hele var ren idyl.

Hund i sneen iskrystal

Alle dyr burde have mulighed for at have det ligeså godt som den hund. Ingen dyr burde være tvunget til at leve et liv i slaveri med døden som eneste udfrielse.

Det siges, at man er, hvad man spiser. I så fald har jeg levet en meget stor del af mit liv som en gris.

Som de fleste danskere er jeg vokset op med kød på bordet i det daglige og har spist kød det meste af mit liv, uden nogensinde at have skænket kødets oprindelse en eneste lille tanke. Kød var noget man købte i et supermarked, og hvordan det var havnet der, tænkte jeg ikke over.

Sådan er det ikke mere. Sløret er blevet løftet og jeg ser nu klart sammenhængen. Vores landbrugsdyr lider og kødets vej til vores tallerken er fyldt med smerte, frygt og afsavn.

Dette indlæg skal handle om grisen. Det smerter mig så meget at se hvordan de stakkels dyr bliver behandlet hele vejen igennem fra fødsel til død. Og der er i bund og grund ikke voldsomt meget som adskiller mennesker fra grise.

Grisen er et af de klogeste dyr på kloden – på nogle områder klogere end hunde og treårige børn!

Grisen er et meget misforstået dyr.

I naturen er grise sociale og legesyge dyr, som danner stærke bånd med hinanden. Stik i mod hvad man tror, er grise meget renlige dyr, grunden til at de ruller sig i mudder er, at de skal beskytte sig mod solens stråler og samtidig virker mudderet kølende på en varm sommerdag. Grise drømmer, bygger rede, knytter sig til deres unger og passer godt på dem. I naturen kan de blive op til 15 år gamle.

Men – sådan ser livet jo desværre ikke ud for ret mange grise om nogen overhovedet i dette land.

Det ser nemlig sådan her ud:
Soen føder i gennemsnit 16,5 pattegrise per kuld. I 5 uger er hun fikseret i en lille bitte boks, hvor hun hverken har plads til at skifte stilling eller rejse sig. I de 5 uger dier ungerne hos hende, hvorefter de tages fra hende og flyttes til en anden stald, hvor de går sammen med andre unge grise.

fikseret gris

Svinefarm i Hadsten i Jylland hos landmand Erik Poulsen.

Tænk lige lidt mere over det. Hun ligger i 5 uger i en boks som den på billedet uden at kunne røre sig. Det er jo ren og skær tortur.

Pattegrisene bliver rutinemæssigt halekuperet uden bedøvelse, dette er endda stik imod lovgivningen. Dette gør ondt på grisen. Hannerne kastreres desuden uden bedøvelse, hvilket er en meget smertefuld oplevelse. Kan man forstille sig det – at blive kastreret uden bedøvelse? Der ville jo lyde et ramaskrig hvis nogen gjorde det ved deres hund.

25.000 pattegrise dør dagligt i Danmark pga. den intensive avl, fordi mange er for små og svage til at være levedygtige, eller de er syge eller vokser for langsomt. 25.000 liv hver eneste dag! De fleste bliver aflivet ved at blive taget i bagbenene og slynget hårdt mod gulvet . De dør ikke altid i første hug, så får de bare en tur mere, hvorefter de bliver smidt i en spand. Nogen af dem er stadig i live på dette tidspunkt og der ligger de så og lider indtil de dør.

Jeg opfordrer til, at man ser denne film (kun 10 sekunder) og ikke lukker øjnene for det. Det er IKKE behageligt, men dette er virkeligheden. Hvis dine øjne ikke kan tåle det, hvorfor så din mave?

Dem, som overlever, går efter fravænningen i en stald og bliver fedet op indtil de har nået en vis størrelse.

Opfedningen skal gerne gå så hurtigt som overhovedet muligt, hvorfor grisene fodres med energirigt kraftfoder og næsten intet grovfoder. Denne kombination bevirker desværre at 80% af grisene lider af mavesår Grisene har kun lovkrav på en lille smule plads pr. gris, 0,65 m2 og de fleste ser desuden aldrig solens lys.

gris bag tremmer

Turen til slagteriet
Når grisene vejer 90 – 115 kg sendes de til slagtning. Under transporten står de tæt sammenpakket i flere lag og er skræmte og stressede. Før de bliver udleveret til vognmanden, bliver de slået to gange med en tatoveringshammer med skarpe metalpigge for at mærke dem. Slagene gør meget ondt på dyrene. Fødevarestyrelsen modtager årligt mange indberetninger, om grise der er blevet mishandlet voldsomt, og slået med metalrør, kæder og brædder for at drive dem hurtigt frem.

Når grisene ankommer til slagteriet, bliver de bedøvet med CO2-gas inden slagtning. Gasningen er meget ubehagelig for grisene, som de to film herunder tydeligt viser. De går i panik og gisper og skriger. Igen opfordrer jeg til at se disse 2 korte film.

http://www.dr.dk/nyheder/indland/video-her-er-din-flaeskestegs-sidste-rejse

https://www.facebook.com/gary.yourofsky/videos/907832075938708/

Desværre hjælper det ikke en hel masse at spise økologisk svinekød, som mange tror.

Også der går slagtesvin til opfedning i indendørs staldsystemer, dog med adgang til en mindre betonbelagt løbegård, de går ikke på græs, som mange tror. Og så har de en smule mere plads pr. gris.

Dit bacon og din mørbrad har lidt hele vejen til din tallerken.

Vi kan simpelthen ikke være det bekendt.

gris og bacon

Disse skønne og intelligente dyr har på ingen som helst måde fortjent den mishandling, de bliver udsat for. Der er kun én måde at stoppe det på: Lad være med at spise svinekød.

Jeg vil gerne slutte med en glad og sød film, som viser hvordan grise også kan have det :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *