Muffins med quina og grønkål

Dette er en dejlig og nem ret både til aftensmad men også til pålæg. Jeg er altid på udkig efter nye retter til pålæg, for det er noget af det vi kæmper mest med. Det er bare så besværligt at lave sit pålæg selv, og også svært at finde alternativer som vi alle kan lide.Men denne er én af de bedre!

Der begynder så småt at komme vegetarisk færdiglavet pålæg rundt omkring men det er svært at finde, og der er langt imellem. Jeg glæder mig til det marked har udviklet sig lidt mere, tager man til Tyskland er det jo en helt anden verden!

Muffins med quina og grønkål

muffins

 

 

 

 

 

 

 

 

12-14 stk.

Ingredienser:

  • 2,5 dl kogt quinoa
  • 3 æg
  • 2,5 dl revet ost
  • 2,5 dl finthakket grønkål eller spinat
  • 1 tsk. Himalaya salt
  • 4 fed knust hvidløg
  • 1 spsk. oregano

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienser godt i en skål. Fyld 12-14 muffin forme og bag dem i ovnen ved 200° C i 25-30 minutter til de er gyldne og gennembagte. Server dem med en frisk salat af årstidens grøntsager eller brug dem som pålæg i madpakken, de smager også fantastisk kolde.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *