Peanutbutter gryderet

Noget af det jeg savner ind imellem er en rigtig god gryderet, noget som vi fik i ny og næ før vi alle blev vegetarer og som alle i familien kunne lide.

Denne ret minder meget om én af dem jeg lavede, den smager virkelig skønt, lidt krydret, lidt sødt og en smule røget og jeg vil klart anbefale den til dem som har svært ved at undvære kød for her savner man det slet, slet ikke.

Peanutbutter gryderet

 

 

 

 

 

 

 

 

Peanutbutter gryderet

Ingredienser:

  • 1 dåse kikærter
  • 4 kogte kartofler
  • 4 kogte gulerødder
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse tomatpure
  • 4 dl vand
  • 2 dl peanutbutter
  • 1 tsk stødt chili
  • ½ tsk røget paprika
  • Olie
  • Salt/peber

Fremgangsmåde:

Svits løg og hvidløg til de er bløde og gyldne. Skær kartofler og gulerødder i fine tern og tilsæt dem. Tilsæt også de drænede kikærter samt resten af ingredienserne. Lad retten koge forsigtigt op og stå og småkoge et kvarters tid indtil sovsen har en fin og jævn konsistens.

Smag til med salt og peber og server med ris af god kvalitet.

Velbekomme :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *