Pulled pork af jackfrugt

Jackfrugt, hvad er nu det for noget?

Jeg havde i hvert fald aldrig hørt om det før jeg faldt over denne opskrift.

Så her lige lidt info: Denne imponerende frugt er er meget almindelig i blandt andet det indiske køkken. Jackfrugten er sandsynligvis den største frugt i verden, den kan veje helt op til 50 kg. og blive næsten en meter lang og en halv meter tyk! De umodne frugter koges med bl.a. løg og kokos og spises som en grøntsag. Modne jackfrugter spises, som de er. Planten bruges også som medicin. Her er et billede af den smukke frugt:

jackfrugten

 

 

 

 

 

 

 

 

Her i Danmark har jeg indtil kun set den på dåse i de asiatiske supermarkeder. Men mon ikke frugten bliver tilgængelig i de danske supermarkeder på et tidspunkt.

 jackfrugt

 

 

 

 

 

 

 

Nogen har så fundet ud af at den tilberedte frugt har konsistens fuldstændig som pulled pork. Lidt mærkeligt, ikke? Men jo, den er skam god nok. Det er hermed afprøvet og godkendt. Så her kommer opskriften på lækker pulled pork af jackfrugt, helt fri for dårlig samvittighed og dyremishandling:

Pulled pork af jackfrugt

Ingredienser:

  • 2 dåser jackfrugt
  • 2 spsk. brun farin
  • 1 tsk. røget paprika
  • 1 fed hvidløg
  • ½ tsk. chili pulver
  • Salt/peber
  • 2,5 dl. barbecue sauce
  • Olie

Fremgangsmåde:

Hæld vandet fra dåserne og put jackfrugtstykkerne i en skål. Bland brun farin, røget paprika, knust hvidløg, chili samt salt og peber. Vend frugten i blandingen.

Varm olie i en stegepande og tilsæt jackfrugten. Lad det stege lidt ved svag varme og tilsæt barbecue saucen. Vend det godt og lad det snurre i 20 minutter indtil frugten er gennemstegt og så blød at man kan trække den fra hinanden præcis som pulled pork.

jackfrugt3

 

 

 

 

 

 

 

 

jackfrugt4

 

 

 

 

 

 

 

 

Server som pulled pork for eksempel i en burgerbolle. Det smager super lækkert :)

God fornøjelse.

jackfrugt-burger

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *