Sund kage af kikærter og peanutbutter

Ja, du læste skam rigtigt. Denne kages hovedbestanddel er kikærter. Lidt mærkeligt, tænker du måske, men jeg har spurgt alle dem, jeg har serveret den for, om de kunne smage hvad den var lavet af og svaret var for alles vedkommende, nej.

Denne kage er meget lækker og samtidig sund, nem at lave og med blot 5 ingredienser. Hvad mere kan man ønske sig?

Sund kage af kikærter og peanutbutter

Sund kage af kikærter og peanutbutter

 

 

 

 

 

 

 

Ingredienser:

  • 1 dåse kikærter
  • 1 dl ahornsirup
  • 2 dl peanutbutter (vælg den uden palmeolie og sukker)
  • 150 g. mørk chokolade. Vælg en god chokolade med høj kakaoprocent
  • 1/2 tsk. bagepulver

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienser i foodprocessor eller blender udover chokoladen. Hak 100 g. chokolade groft i hånden og kom det i dejen.

Hæld dejen i en form som måler ca. 20 x 30 cm, beklæd gerne formen med bagepapir først.
Bag kagen i 20 minutter ved 200 °C. Lad kagen køle af og smelt resten af chokoladen og fordel det i streger over kagen.

Voila, server og nyd :)

Sund kage af kikærter og peanutbutter

 

 

 

 

 

 

 

 

Man kan også komme nødder eller mandler i dejen, det gør den bestemt ikke mindre lækker!

www.heohippie.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *