Veganske spinatpandekager med mexicansk inspireret fyld

Pandekager kan de fleste vist lide, og her kommer de i en meget velsmagende vegansk udgave. Jeg er normalt ikke så vild med sojamælk men i denne opskrift er den super og man smager ikke at der hverken er komælk eller æg i. Faktisk blev disse pandekager virkelig lækre.

Fyldet er mere eller mindre hvad jeg havde i køleskabet med et mexicansk twist :)

Spinatpandekager

Veganske spinatpandekager med mexicansk inspireret fyld

Fyld:

  • ½ pose soy4you
  • 1 dåse kidneybønner
  • 1 stort løg
  • 4 gulerødder
  • 4 fed hvidløg
  • 2 glas salsa medium
  • 1 dåse hakkede tomater
  • ½ dåse majs

Fremgangsmåde:

Sæt soy4you i vand ifølge anvisningen på pakken. Hak løg og hvidløg og steg dem til de er bløde. Riv gulerødderne og tilsæt dem. Tilsæt derefter de afdryppede bønner, den opblødte soy4you, de 2 glas salsa, de hakkede tomater og majsene.

Lad retten stå og simre i et kvarters tid. Imellemtiden kan du lave pandekagerne:

Spinatpandekager

 

 

 

 

 

 

 

 

8-10 stk.

Ingredienser:

  • 6 dl hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk bagepulver
  • 8 dl sojamælk
  • 250 g. optøet hakket spinat
  • 2 spsk olie

Fremgangsmåde:

Bland mel, salt og bagepulver i en skål. Tilsæt sojamælk og olie og pisk det sammen, det er faktisk forbavsende let at røre melet ud uden at det klumper. Tilsæt spinaten og rør det godt sammen. Pandekagerne steges i olie, hvis du bruger en stor pande, som jeg gjorde, bliver der ca. 8-10 pandekager. Pandekagerne bliver lidt tykke da dejen ikke så nemt løber ud. Til gengæld er den meget nem at arbejde med på panden.

Kom fyldet på pandekagerne, gerne med lidt frisk salat, tomat, agurk osv. og spis retten mens den er varm og frisk.

Velbekomme :)

Pandekageopskrift inspireret af Jens Drejer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *